Damm: Fælles ansvar at håndtere stigende mængder regnvand

De seneste dages kraftige regnvejr har sat fokus på håndteringen af regnvand, og hvad der i den forbindelse er kommunernes ansvar. Kommunerne kan klare noget, men Folketinget skal også hjælpe, understreger Martin Damm (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

 - Der skal flere ting til, når vi skal kunne håndtere det nye klima med voldsommere regnskyl. Vi ved godt, hvordan man renoverer kloakker, og det er vi i fuld gang med i kommunerne. Men udfordringen ligger i at løse det samlede problem, som de nye og voldsomme regnskyl skaber, udtaler Martin Damm.

- Løsningen er for det første større kloakker og for det andet nye indretninger af vores byer, så man kan lede vand væk på overfladen. Vi vil gerne i dialog med regeringen og Folketinget om de store udfordringer, vi står over for, for at vi kan gennemføre den samlede løsning, siger Martin Damm.

Udfordringerne er helt kort uddybet nedenfor.

1. Ny dimensionering af kloaknettet tager mellem 50 og 100 år
I faglige kredse anbefaler men en klimafaktor 1,3, altså en forøgelse af kloaknettets dimensionering på 30 pct. som følge af klimaændringerne. Denne anbefaling følger kommunerne.

I regeringens klimastrategi anbefaler man en ad hoc strategi, altså at kloakkerne udskiftes med større kloakker, når de alligevel skal renoveres. Kloakrør har en holdbarhed på mellem 50 og 100 år alt efter de nærmere forhold. Følger vi regeringens klimastrategi, vil en udskiftning af vores kloakrør tage mellem 50 og 100 år.

Så det er ikke lige i morgen, at alle de nye kloakrør ligger parat i jorden.

2. Kloakkerne kan ikke løse problemet alene
Man kan ikke løse problemerne med voldsomme regnskyl alene ved at lægge tykkere kloakrør i jorden.

Ved voldsomme regnskyl kan alt vandet ikke graves ned. Vandet må i disse situationer ledes væk oven på jorden. Kommunerne skal altså også i gang med andre løsninger, hvor
- der sker afledning af vand på overfladen, hvor man blandt andet må bruge udvalgte veje som kanaler,
- der samles vand op eksempelvis i parker, på grønne arealer og i nyanlagte vådområder i byerne,
- der laves forsinkelsesbassiner, der også kan samle vand op, og
- hvor private går i gang med at samle vand op på deres areal, eksempelvis ved hjælp af faskiner.

3. Hvad vil det koste, og hvordan skal det hele finansieres?
Kommunernes kloakker er finansieret af takster, som virksomhederne og borgerne betaler. En gennemsnitlig husstand betaler 35 kr./m3 for spildevand og dermed ca. 4.500 kr./år.

For det første skal renoveringen af kloakkerne finansieres af disse takster. Alene i Københavns Kommune vil en tilpasning til større kloakker medføre investeringer på mellem 10 og 15 mia. kr.

For det andet skal de samme takster også finansiere andre, nye opgaver, som Folketinget pålægger kommunerne, eksempelvis spildevandsrensning i det åbne land og andre opgaver i forbindelse med vandplanerne. I en kommune, der har gennemført spildevandsrensning i det åbne land, førte det til en forøgelse af taksten på 50 pct.

For det tredje kan problemerne med voldsomme regnskyl ikke klares af kloakkerne alene. Der skal også andre ting til, nemlig nye indretninger af vores byer. Hvad vil det koste, og skal det også finansieres af disse takster?

For det fjerde skal borgerne i gang med at hjælpe til, så de samler mere vand op på egen grund. Er der lovgivning på vej, der kan understøtte det? Private faskiner vil koste den enkelte husstand mellem 15.000 og 50.000 kr.

For det femte fordeler disse udgifter sig ikke ligeligt ud over landet. Nogen steder vil taksterne stige voldsomt, og der må tages højde for dette, så alle kan være med.