dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Herning indgår budgetforlig med fokus på skole og uddannelse

Byrådet afsætter bl.a. 110 mio. kr. til ombygning og udvidelse af to skoler.
12. SEP 2025 10.23

HERNING: Et enigt byråd har indgået budgetforlig i Herning Kommune.

- Jeg er glad for, at vi igen i år står samlet bag kommunens økonomi for de kommende år. Jeg vil gerne takke gruppeformændene for gode og konstruktive forhandlinger, siger borgmester Dorte West (V).

Forliget tilfører årligt 21 mio. kr. til skoler, dagtilbud, ældreområdet og det specialiserede socialområde. Derudover er der sat penge af til bedre muligheder for hjemmepasning af børn.

- Vi har de senere år investeret ganske massivt i vores kerneopgaver, altså velfærdsydelserne. Det fokus fastholder vi i det indgåede budgetforlig, og det glæder mig, siger Dorte West.

I Sunds afsættes 110 mio. kr. til ombygning og udvidelse af Sunds-Ilskov Skole og Skalmejeskolen. Fremover skal indskolingen samles på Skalmejevej, mens mellemtrin og udskoling placeres på Nøddevej.

Uddannelsesby Herning

Uddannelsesområdet er en anden hovedprioritet. Her afsættes ni mio. kr. over tre år til at styrke Herning som uddannelsesby.

På den gamle sygehusgrund i Herning samles læge-, radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne i det tidligere onkologihus sammen med praktiserende læger og den kommunale sygepleje. Kommunen reserverer desuden byggefelter for at sikre mulighed for udvidelse af Sund+-projektet.

- Sund+ er efter danske forhold et enestående projekt. Det kobler teori med praksis, og faggrupper vil mødes på tværs omkring de daglige arbejdsopgaver. Derfor har vi besluttet at sikre, at Sund+ har mulighed for at vokse i fremtiden, siger borgmesteren.

Budgetforliget rummer også midler til nye botilbud på socialområdet, cykelstier, fællesskaber og udvikling af Herning Midtby.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

 

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/herning-indgaar-budgetforlig-med-fokus-paa-skole-og-uddannelse

GDPR