
FOLKETINGET: Det fastslår Konservatives miljøordfører Tage Leegaard, der opfordrer til en bred landsdækkende indsats mod vandmasserne.
- Kommunerne har naturligvis fortsat hovedansvaret for at eksempelvis at sikre, at kloakkerne er rustede til fremtidige store nedbørsmængder. Men oversvømmelserne de seneste dage har vist, at det er nødvendigt med et bredt samarbejde og en koordineret indsats for at hindre, at fremtidige skybrud ødelægger boligområder og lukker veje. Mange familier har allerede fået deres hjem ødelagt, og endnu flere er i risikozonen. Derfor opfordrer jeg nu til, at vi på nationalt niveau i dialog med kommunerne forstærker den forebyggende indsats, siger Tage Leegaard.
Og det er brug for en flerstrenget indsats, understreger Konservatives miljøordfører og peger på, at der allerede arbejdes på nye metoder til at sikre, at regnvandet ledes uden om de hårdt belastede kloakker og i stedet siver ned i jorden.
- Vi skal se på, hvordan teknologien kan hjælpe os. Samtidig er det afgørende at få kortlagt, hvor der er brug for at få kloakkerne udbygget. Desuden skal vi se på, om der er områder, som simpelthen er uegnede til at bygge på. Det skal vi være meget opmærksomme på, når vi fremover giver byggetilladelser, siger Tage Leegaard.
Venstre vil hjælpe kommuner i vandkamp
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo foreslår, at regeringen tager kontakt til kommunerne og i samarbejde med dem får udarbejdet planer for, hvordan de enkelte kommuner fremover slipper for at stå i de samme situationer som dem, de har været udsat for i bl.a. hovedstadsområdet i weekenden, skriver Berlingske Tidende
- Det nytter ikke noget, at regeringen og kommunerne skubber opgaven imellem sig. Det her er noget, regeringen må tage initiativ til. Vi kan ikke have, at folk får vand i deres kældre, eller at spildevand løber ud i havet eller ind i naturområder, der lige er blevet genoprettet.
Ifølge Eyvind Vesselbo skal kommunerne have økonomisk hjælp til at løse opgaven, spildevandshåndtering og regnvandsbassiner. Han beskriver sit krav som en opdatering af regeringens såkaldte klimatilpasningsplan fra 2008, der kommer med en lang række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan håndtere fremtidens klimaproblemer.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.