Fremtidens kraftigere regnskyl vil fylde kloakkerne. Derfor skal grundejere belønnes for at lede regnvand uden om kloakkerne, mener Dansk Vand- og Spildevandsforening, der vil have ændret loven, så grundejerne får et klart økonomisk incitament, skriver Ingeniøren.
De seneste års oversvømmelser og klimaprognoser har for alvor fået regnvandshåndtering på dagsordenen. Også hos Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, hvor man nu efterlyser, at regeringen får landets grundejere med i oprustningen mod fremtidens kraftigere regnskyl.
Det skal ifølge Danva ske ved, at der senest i 2015 kommer en ny betalingslov.
- Vi skal kunne håndtere regnvand uden oversvømmelser, uanset fremtidens klima, og her er grundejerne vigtige aktører sammen med forsyninger og myndigheder, siger Charlotte Frambøl, der er konsulent hos Danva til Ingeniøren.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.