Bæredygtighed bliver nu indført i Fredensborg Kommune som et egentligt princip og ikke bare som enkelte prestigeprojekter. På et byrådsmøde har politikerne forpligtet sig til at stille krav om bæredygtighed, når kommunen fremover sælger jord eller laver lokalplaner.
- Vi tror, det kan være med til at brande Fredensborg Kommune som en grøn kommune, siger Lars Simonsen (R), formand for Plan- og Ejendomsudvalget.
Selv om det i første omgang kan betyde lavere salgssummer, kan konkrete krav om lavenergihuset og nedsivning af regnvand meget vel blive en gevinst på sigt.
- De fleste kommuner har store udfordringer med at håndtere regnvand, så derfor er det en god ide at arbejde med muligheder for nedsivning af regnvand. Ved at tænke lavenergi ind i et nybyggeri, får man bedre gensalgsmuligheder, når man som ejer skal sælge, vurderer lektor Susanne Balslev Nielsen fra Institut for Planlægning på Danmarks Tekniske Universitet.
Hun understreger dog også, at den egentlige prøve først opstår, når Fredensborg Kommune skal føre løftet ud i praksis. På gårsdagens møde valgte Fredensborg Kommune desuden at blive klimakommune og dermed forpligte sig til at reducere kommunens CO2-udslip med 2 procent om året.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.