KRONIK: Danmark skal igen udvikle verdens bedste teknologier til vandmiljø - til gavn for borgerne og eksporten, mener kronikørerne
Af Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef, DHI og Karsten Arnbjerg-Nielsen, Lektor, DTU Miljø
Der var engang, hvor vi i Danmark var foregangsland inden for vandsektoren, og rigtig mange lande rundt omkring i verden så op til os.
Specielt i 1980'erne og 1990'erne udviklede og implementerede vi verdensklasseteknologier til gavn for miljøet: nye typer af renseanlæg, verdens første software til analyse af afløbssystemer, 'nulløsninger' til vandmiljøet i både Storebælt og Øresund samt badevand midt i København.
Alt dette var drevet af fremsynede folk, som ville miljøet, dyr og mennesker det godt. Tidens visionære miljølovgivning 'krævede' udvikling af nye teknologier, og de nye teknologier beviste deres værd og hjalp med til at sætte nye standarder for miljølovgivningen.
Ud over at gavne danskerne betød vores viden, at Danmark havde stor indflydelse på europæiske normer og lovgivning. Vi havde stor eksport af dansk miljøviden og teknologi.
Vi udvikler stadig nogle af verdens bedste teknologier, software og managementsystemer til vand og miljø, men de anvendes desværre kun i begrænset omfang her i landet.
Andre lærte af Danmark
Andre lande lærte af Danmark og har nu stærke nationale forsknings- og rådgivningsmiljøer, der har overhalet os, når det kommer til implementering. Eksempelvis:
* Digitale højdekort, som satte nye standarder for konsekvensanalyser af klimaændringer, blev udviklet af en dansk virksomhed. Deres viden er anvendt i Storbritannien og danner baggrund for landets ambitiøse klimatilpasningsstrategi. Storbritannien har via den opbyggede viden på kvalificeret vis påvirket EU's oversvømmelsesdirektiv, som også kommer til at gælde i Danmark.
* Avancerede modeller, der på baggrund af de digitale højdemodeller kan give præcise svar på, hvor og hvor ofte der er risiko for oversvømmelse i et byområde. Igen er danskerne blandt dem, der er bedst til at udvikle og anvende disse modeller, men mest i udlandet.
Værdikæden, som sikrede, at vi i Danmark arbejdede på at have verdens bedste vandmiljø og viden, er knækket. Vi leverer ikke længere det bedste, vi kan, til danskerne. Der er plads til forbedringer mange steder.
I Danmark er det (baseret på IPCC's anbefalinger) besluttet, at kommunerne/myndighederne selv skal sammenligne mindst to ud af tre mulige klimascenarier og derefter vælge, hvilket scenarie der er det bedste. Men eksempelvis er det meget svært for nabokommuner at overskue og blive enige om, hvilket scenarie de skal designe efter for at beskytte sig mod en havspejlsstigning.
Desværre er der ikke meget hjælp at hente i 'Regeringens Strategi for Klimatilpasning', da den ikke peger på specifikke klimascenarier til eksempelvis analyse af kystsikring eller oversvømmelser.
Mangelfuld lovgivning
En analyse af effekterne af de forskellige klimascenarier fra central side ville være en stor hjælp.
Det må være overflødigt, at alle landets 98 kommuner skal gennemføre samme analyser for at vælge det rigtige klimascenarie at tilpasse efter. Det forsinker og besværliggør klimatilpasningsprocessen unødigt og får nogle til helt at ignorere klimaproblemstillingen.
'Regeringens Strategi for Klimatilpasning' siger: 'Strategien indeholder en række sigtelinjer for myndigheder, erhvervsliv og borgere, så de vil være i stand til at reagere rettidigt og ad hoc på de udfordringer, klimaændringerne medfører for det danske samfund'.
Rettighed
Det ubesvarede spørgsmål er: Hvad er rettidigt, når vi taler om klimaændringer?
Et stort skridt i den rigtige retning ville være en analyse af effekterne af klimaændringerne, så vi bevidst kan forholde os til dem i planlægningen af samfundet.
Som borger må man forvente, at der fra centralt hold sættes en deadline for, hvornår analyser af effekterne af klimaændringer skal foreligge. Dette skal selvfølgelig følges op med detaljerede planer for tilpasning til fremtidens klima. Som det er lige nu, kan kommunerne og andre myndigheder selv bestemme, hvornår/om de overhovedet vil foretage en analyse af effekterne af klimaændringer.
Glem ikke: 'Der er garanti for, at oversvømmelser vil blive mere hyppige i fremtiden'.
Danske afløbssystemer designes til at være fyldte hvert femte eller tiende år afhængigt af, om afløbssystemet kun indeholder regnvand eller regnvand blandet med spildevand. Dette betyder, at udsatte områder i danske byer gennemsnitligt oversvømmes med en sandsynlighed på ti pct. om året eller højere.
Også lyspunkter
Der kan med stor sikkerhed udpeges byområder, som bliver oversvømmet næste gang, det regner mere, end afløbssystemerne er designet til. Alligevel har vi ikke nogen lovgivning/retningslinjer for, hvad der skal gøres, når kapaciteten af afløbssystemet overskrides. Yderligere har vi stadigvæk børnehaver, alderdomshjem, el-skabe, m.m. i byområder, hvor analyser viser, oversvømmelsen sker først. Er det virkelig det bedste, vi tilbyder danske borgere?
I Storbritannien har man en plan for, hvordan og på hvilke betingelser sådanne husejere skal hjælpes. Hvorfor må vi ikke være lige så velforberedte i Danmark?
Vi vil gerne derhen igen, hvor vi i Danmark både udvikler verdens bedste viden om og teknologier til vandmiljøet og anvender dem systematisk til gavn for borgerne og eksporten.
Der er dog lyspunkter, bl.a. miljøprogrammet til Femern Bælt og de kommuner, som deltager aktivt med at udvikle og anvende ny viden om klimatilpasning og oversvømmelser.
Når disse progressive har gjort deres erfaringer, mangler der stadig en systematisk videnopsamling. Der er behov for, at der bliver udstukket rammer i form af lovgivning og et klart mål for, hvad en moderne forvaltning af vand indebærer til gavn for dansk natur og danskerne. At det også gavner eksporten, er vel kun en ekstra gevinst. Hvad venter vi på?
Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef, DHI og Karsten Arnbjerg-Nielsen, Lektor, DTU Miljø
Kronikken har tidligere været bragt i Ingeniøren, 20. marts 2009
Der var engang, hvor vi i Danmark var foregangsland inden for vandsektoren, og rigtig mange lande rundt omkring i verden så op til os.
Specielt i 1980'erne og 1990'erne udviklede og implementerede vi verdensklasseteknologier til gavn for miljøet: nye typer af renseanlæg, verdens første software til analyse af afløbssystemer, 'nulløsninger' til vandmiljøet i både Storebælt og Øresund samt badevand midt i København.
Alt dette var drevet af fremsynede folk, som ville miljøet, dyr og mennesker det godt. Tidens visionære miljølovgivning 'krævede' udvikling af nye teknologier, og de nye teknologier beviste deres værd og hjalp med til at sætte nye standarder for miljølovgivningen.
Ud over at gavne danskerne betød vores viden, at Danmark havde stor indflydelse på europæiske normer og lovgivning. Vi havde stor eksport af dansk miljøviden og teknologi.
Vi udvikler stadig nogle af verdens bedste teknologier, software og managementsystemer til vand og miljø, men de anvendes desværre kun i begrænset omfang her i landet.
Andre lærte af Danmark
Andre lande lærte af Danmark og har nu stærke nationale forsknings- og rådgivningsmiljøer, der har overhalet os, når det kommer til implementering. Eksempelvis:
* Digitale højdekort, som satte nye standarder for konsekvensanalyser af klimaændringer, blev udviklet af en dansk virksomhed. Deres viden er anvendt i Storbritannien og danner baggrund for landets ambitiøse klimatilpasningsstrategi. Storbritannien har via den opbyggede viden på kvalificeret vis påvirket EU's oversvømmelsesdirektiv, som også kommer til at gælde i Danmark.
* Avancerede modeller, der på baggrund af de digitale højdemodeller kan give præcise svar på, hvor og hvor ofte der er risiko for oversvømmelse i et byområde. Igen er danskerne blandt dem, der er bedst til at udvikle og anvende disse modeller, men mest i udlandet.
Værdikæden, som sikrede, at vi i Danmark arbejdede på at have verdens bedste vandmiljø og viden, er knækket. Vi leverer ikke længere det bedste, vi kan, til danskerne. Der er plads til forbedringer mange steder.
I Danmark er det (baseret på IPCC's anbefalinger) besluttet, at kommunerne/myndighederne selv skal sammenligne mindst to ud af tre mulige klimascenarier og derefter vælge, hvilket scenarie der er det bedste. Men eksempelvis er det meget svært for nabokommuner at overskue og blive enige om, hvilket scenarie de skal designe efter for at beskytte sig mod en havspejlsstigning.
Desværre er der ikke meget hjælp at hente i 'Regeringens Strategi for Klimatilpasning', da den ikke peger på specifikke klimascenarier til eksempelvis analyse af kystsikring eller oversvømmelser.
Mangelfuld lovgivning
En analyse af effekterne af de forskellige klimascenarier fra central side ville være en stor hjælp.
Det må være overflødigt, at alle landets 98 kommuner skal gennemføre samme analyser for at vælge det rigtige klimascenarie at tilpasse efter. Det forsinker og besværliggør klimatilpasningsprocessen unødigt og får nogle til helt at ignorere klimaproblemstillingen.
'Regeringens Strategi for Klimatilpasning' siger: 'Strategien indeholder en række sigtelinjer for myndigheder, erhvervsliv og borgere, så de vil være i stand til at reagere rettidigt og ad hoc på de udfordringer, klimaændringerne medfører for det danske samfund'.
Rettighed
Det ubesvarede spørgsmål er: Hvad er rettidigt, når vi taler om klimaændringer?
Et stort skridt i den rigtige retning ville være en analyse af effekterne af klimaændringerne, så vi bevidst kan forholde os til dem i planlægningen af samfundet.
Som borger må man forvente, at der fra centralt hold sættes en deadline for, hvornår analyser af effekterne af klimaændringer skal foreligge. Dette skal selvfølgelig følges op med detaljerede planer for tilpasning til fremtidens klima. Som det er lige nu, kan kommunerne og andre myndigheder selv bestemme, hvornår/om de overhovedet vil foretage en analyse af effekterne af klimaændringer.
Glem ikke: 'Der er garanti for, at oversvømmelser vil blive mere hyppige i fremtiden'.
Danske afløbssystemer designes til at være fyldte hvert femte eller tiende år afhængigt af, om afløbssystemet kun indeholder regnvand eller regnvand blandet med spildevand. Dette betyder, at udsatte områder i danske byer gennemsnitligt oversvømmes med en sandsynlighed på ti pct. om året eller højere.
Også lyspunkter
Der kan med stor sikkerhed udpeges byområder, som bliver oversvømmet næste gang, det regner mere, end afløbssystemerne er designet til. Alligevel har vi ikke nogen lovgivning/retningslinjer for, hvad der skal gøres, når kapaciteten af afløbssystemet overskrides. Yderligere har vi stadigvæk børnehaver, alderdomshjem, el-skabe, m.m. i byområder, hvor analyser viser, oversvømmelsen sker først. Er det virkelig det bedste, vi tilbyder danske borgere?
I Storbritannien har man en plan for, hvordan og på hvilke betingelser sådanne husejere skal hjælpes. Hvorfor må vi ikke være lige så velforberedte i Danmark?
Vi vil gerne derhen igen, hvor vi i Danmark både udvikler verdens bedste viden om og teknologier til vandmiljøet og anvender dem systematisk til gavn for borgerne og eksporten.
Der er dog lyspunkter, bl.a. miljøprogrammet til Femern Bælt og de kommuner, som deltager aktivt med at udvikle og anvende ny viden om klimatilpasning og oversvømmelser.
Når disse progressive har gjort deres erfaringer, mangler der stadig en systematisk videnopsamling. Der er behov for, at der bliver udstukket rammer i form af lovgivning og et klart mål for, hvad en moderne forvaltning af vand indebærer til gavn for dansk natur og danskerne. At det også gavner eksporten, er vel kun en ekstra gevinst. Hvad venter vi på?
Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef, DHI og Karsten Arnbjerg-Nielsen, Lektor, DTU Miljø
Kronikken har tidligere været bragt i Ingeniøren, 20. marts 2009
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
