"Overenskomstforhandlingerne er denne gang forløbet meget trægt. Arbejdsgiverne har nølet, tidsplanen er skredet, indrømmelserne har været stærkt begrænsede.
FOA ønsker resultater. Derfor ønsker vi først og fremmest et forlig. Et forlig vil sikre stabilitet. Og et forlig vil også være arbejdsgivernes og samfundets anerkendelse af den indsats, som hundredtusinder af offentligt ansatte dagligt leverer.
Men ender det ikke med forlig, så er der i FOA en historisk vilje til at sætte magt bag vores krav om højere løn og anerkendelse. FOA har udtaget de første 23.000 medlemmer til at gå i konflikt. Og vi vil ikke tøve med at udpege flere konfliktområder i takt med, at arbejdsgiverne siger nej til vores krav.
FOA har peget på nødvendigheden af at indføre mandeløn til de typiske kvindefag inden for omsorg, pleje og pasning. Det er decideret urimeligt i 2008, at hver gang mandefagene i den private sektor tjener 100 kroner, så er der kun 81 kroner til de typiske kvindefag i den offentlige sektor for ansatte med samme uddannelseslængde.
FOA har peget på det urimelige i, at den private sektor - som i forvejen tjener mest - har haft en bedre lønudvikling end den offentlige sektor. Efterslæbet skal hentes ind denne gang.
FOA har peget på nødvendigheden af anerkendelse af medarbejderne, der leverer offentlig velfærd. Hvis vi vil sikre fastholdelse, rekruttering og muligheden for at udvikle vores velfærdssamfund, så bør samfundet i langt højere grad anerkende medarbejdernes faglighed og kompetencer.
Anerkendelse er også mere i løn. Anerkendelse er bedre vilkår i hverdagen. Og anerkendelse er at stole på medarbejderne og slippe dem fri i hverdagen frem for at møde dem med dokumentationskrav, minuttyranni og mistillid."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.