dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA samler tillidsfolk forud for OK

Mere end 2400 tillidsfolk varmer op til OK 08, når FOA på tirsdag holder stormøde i Odense
1. FEB 2008 10.42
Mere end 2400 af FOAs tillidsrepræsentanter mødes på tirsdag i Odense for at gøre status på de igangværende overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne har indtil nu været præget af træghed og der er kun gjort små fremskridt ved beskedne del-forlig.

- Vi fornemmer en voldsom lyst fra vore tillidsrepræsentanter til at engagere sig i forhandlingerne. Det er vi meget glade for. Der er ved forhandlingerne denne gang en gejst og en lokal aktivitet, som vi kun kan være ovenud tilfredse med, siger forbundsformand Dennis Kristensen.

Han henviser til, at en lang række medlemsmøder de seneste måneder også har haft rekordstort fremmøde fra medlemmerne, der bredt set har et fælles ønske om at få mere i løn.

Dennis Kristensen understreger, at FOA går efter et forlig ved overenskomstforhandlingerne.

- Jeg håber, at udgangen bliver et forlig. Det er det bedste for alle parter, og det vil sikre en stabilitet, som både kommuner, regioner og ansatte er bedst tjent med, mener Dennis Kristensen.

På mødet i Odense vil FOA dog også forberede sig på en kommende konflikt. Forbundet har for eksempel allerede nu udarbejdet sin konflikt ABC. FOA har i første omgang udtaget 23.028 medlemmer til at gå i konflikt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foa-samler-tillidsfolk-forud-for-ok

GDPR