
VEJLE/KOLDING: I Vejle og Kolding kommuner er de enige om, at god og kvalificeret ledelse er afgørende for effektiv drift og høj faglig kvalitet i den service, kommunen leverer til borgerne.
- Det at vi nu opretter en fælles lederuddannelse kan bidrage til gensidig inspiration og vidensdeling om "best practice på tværs af kommunerne, siger borgmester Jørn Pedersen (V), Kolding.
- Der er noget, de er rigtig gode til i Vejle, og noget vi er rigtigt gode til i Kolding. Vi kan helt sikker lære noget af hinanden. Det er en vigtig sidegevinst ved at oprette en fælles uddannelse, understreger Jørn Pedersen.
Stordriftsfordele og hurtig oprettelse af hold
Samtidig indeholder samarbejdet en række stordriftsfordele for begge kommuner. Bl.a. kan der hurtigere oprettes flere hold, så en ny leder i fremtiden ikke skal vente på at komme i gang med uddannelsen.
- Det er vigtigt, at lederne bliver klædt godt på fra start. Det er dem, der skal omsætte vores politiske visioner og strategier til praksis i dagligdagen, siger borgmester Arne Sigtenbjerggard (V), Vejle Kommune.
- Det handler om at gå foran, sikre effektiv drift og høj faglig kvalitet i kerneopgaverne. Lederne skal have styr på økonomien, kunne tænke nyt og tilrettelægge opgaverne optimalt samtidig med at de skaber attraktive arbejdspladser med inspirerende og synlige rammer for medarbejderne," understreger Vejles borgmester.
22 ledere begynder til september
Det første hold begynder i september og består af 22 ledere fordelt ligeligt på de to kommuner
Lederuddannelsen er på diplomniveau og består af ni moduler og et speciale modul, der alle afsluttes med eksamen. I alt er uddannelsen sat til et årsværk svarende til 60 ECTS point. Lederne tager uddannelsen som deltidsuddannelse, dvs. at de går på uddannelsen i 3 år samtidig med, at de passer deres lederjob.
Samarbejdet etableres i først omgang mellem Vejle og Kolding kommuner. Men på sigt kan omkringliggende kommuner inviteres til at deltager i samarbejdet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.