Det viser en undersøgelse, som KL har gennemført i forbindelse med en konference for direktionerne i alle kommuner.
Undersøgelsen viser, at 71 pct. af kommunerne allerede har sendt deres ledere på lederuddannelse, mens 20 pct. af kommunerne har fastlagt uddannelsen og kun venter på at sende de første ledere af sted. Kun 9 pct. af kommunerne er fortsat i planlægningsfasen.
- Kommunerne står i en stærkt presset situation - krav om bedre styring og effektivisering, stram samfundsøkonomi, mangel på arbejdskraft og pres på velfærdsydelserne, gør kompetent lederskab til en kritisk faktor, siger Søren Thorup, afdelingschef i KL og formand for Væksthus for Ledelse.
Samtlige kommuner i undersøgelsen vurderer, at de lever op til aftalen om at tilbyde en lederuddannelse på diplomniveau til alle de ledere, der med trepartsaftalen har fået ret til det inden 2015.
Og 77 pct. af kommunerne går endda videre end at opfylde aftalen. De tilbyder lederuddannelse til en endnu bredere målgruppe end den, der er defineret i trepartsaftalen.
- Kommunerne har tydeligvis taget ansvaret på sig og er allerede rigtig godt i gang med at uddanne deres ledere.
Effektmålinger
- Næste skridt er, at KL og kommunerne følger den massive lederuddannelsesindsats op med effektmålinger, så vi bliver skarpe på, hvad vi får for de penge, som vi investerer, siger Søren Thorup, der peger på, at det skal kunne måles i fx bedre effektivitet, bedre kvalitet og mere tilfredse borgere og medarbejdere, når ledernes kompetencer løftes via uddannelse.
I forbindelse med trepartsaftalen fra 2007 blev der også oprettet en ny målrettet lederuddannelse på diplomniveau til den offentlige sektor - Den offentlige lederuddannelse (DOL), som skulle sikre et praksisnært og målrettet uddannelsestilbud til de offentlige ledere.
Den åbning af markedet, som også var målet med oprettelsen af den nye uddannelse, er dog kun delvist opnået. Flertallet af kommunerne har valgt at benytte sig af den eksisterende diplomlederuddannelse. Det skyldes i høj grad, at markedet bliver skævvredet af en ulige adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). KL vil snarest tage denne skævvridning af markedet op med Finansministeriet.
Fakta
Undersøgelsen er gennemført blandt alle kommuner. 45 kommuner har svaret.
KL's undersøgelse viser, at ca. 15-20 pct. af alle de kommunale ledere vil afslå et tilbud om uddannelse. Da der i alt er ca. 15.500 ledere i kommunerne, betyder det, at ca. 12.000 kommunale ledere i 2015 vil have gennemmført en lederuddannelse på diplomniveau.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.