HERNING: En af Venstres stærkeste borgmestre - Hernings borgmester Lars Krarup - er træt af Dansk Folkepartis evne til at køre regeringen rundt i manegen i finanslovsforhandlingerne, skriver Politiken.
- Det burde være hunden, der logrer med halen, og ikke halen, der logrer med hunden. Det her handler udelukkende om profilering, og at DF er på stemmejagt en uge før kommunalvalget, siger borgmesteren.
Han henviser til, at Dansk Folkeparti insisterer på, at et nyt sygehus skal ligge i Aulum mellem Holstebro og Herning i stedet for i Gødstrup ved Herning, som Regionsrådet og Lars Krarup har anbefalet.
Der er kun 16 kilometer længere fra Holstebro til Gødstrup end til Aulum. Det er ikke den længere transporttid, der er afgørende. Det handler kun om proces og ikke substans, mener Lars Krarup. DF's krav er en torn i øjet på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Politiken har oplysninger, der går på, at Dansk Folkeparti har været stærkt irriteret over, at Lars Løkke Rasmussen slog beliggenheden fast i sin åbningstale, uden at have afstemt det med DF først.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.