Det vurderer regionsrådsformand Bent Hansen (S) på baggrund af oplysningerne i en netop offentliggjort rapport fra konsulentfirmaet COWI.
Det er Regionsrådet for Region Midtjylland, der i begyndelsen af marts bad COWI levere et sammenligningsgrundlag for de to alternativer.
Det gjorde rådet, fordi regeringen ikke på det foreliggende grundlag synes, det er godt nok begrundet, hvorfor det er en god idé med et nyt hospital i Gødstrup, når der allerede ligger et hospital i Herning.
- Med rapporten i hånden har regionsrådet et meget stærkt argument overfor regeringen, siger Bent Hansen ifølge regionen.
Han mener også, regeringen vil anerkende, at et nyt hospital er den bedste løsning, når de ser resultatet af sammenligningerne i rapporten.
I rapporten undersøger COWI blandt andet, hvad der er dyrest på kort og på langt sigt. Hvilket af alternativerne der hurtigst kan stå klart, hvad der vil være bedst for patienterne, og hvad der vil være bedst for personalet.
- Selvom jeg hele tiden har haft den opfattelse, at et nyt hospital måtte være både bedst og billigst, har jeg alligevel været ret spændt på COWI’s resultater. Der kunne jo have været forhold, regionsrådet ikke var opmærksom på, som gjorde at vi havde måttet ændre mening, siger Bent Hansen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.