Et flertal blandt de 22 politikere i regionsrådet vedtog beslutningen efter måneders debat. Tre stemte imod Gødstrupplaceringen. 14 valgte at stemme hverken for eller imod.
Højst overraskende havde en ellers oprørt vestjysk befolkning valgt ikke at demonstrere forud for dagen sidste møde i et forsøg på at ændre politikernes holdning.
Det overvejende argument for en placering ved Herning er evnen til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.fra blandt andet Århus.
Beslutningsteksten lyder:
Det nye regionshospital i den vestlige del af Region Midtjylland til erstatning for hospitalerne i Herning og Holstebro placeres i Gødstrup nær Herning.
Med henblik på at sikre borgerne i den nordvestligste del af regionen akutlægebetjening døgnet rundt placeres en lægebetjent akutbil med udgangspunkt i et sundhedshus i Lemvig. Akutbilen skal være i funktion, når det nye hospital ibrugtages.
Beslutningen blev vedtaget med 22 stemmer for.
- Processen understreger, at det langt fra har været nogen let beslutning. Jeg tror samtlige medlemmer af regionsrådet har været ude i svære overvejelser. Der var fordele og ulemper ved alle placeringerne. Men det var vigtigt at træffe en beslutning, så vi kan komme i gang, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Flertallet har lagt vægt på rekrutteringen af især læger.
Et andet vigtigt argument for flertallet er udviklingen i befolkningen. Hospitalet vil tidligst stå klar om ti år. Og prognoserne forudser, at befolkningstilvæksten bevæger sig mod øst.
Mindretallet lagde især vægt på de ca. 30.000 borgere i den nordvestlige del af regionen, som vil få over en times transport til hospitalet i Gødstrup. En stor gruppe ønskede en placering i Aulum, mens to medlemmer gik ind for en placering ved Holstebro Syd.
Flertallet er da også klar over, at som det ser ud nu, vil flere patienter få lidt længere til hospitalet.
- Det forstår jeg godt kan vække bekymring. Blandt andet derfor udbygger vi indsatsen med en blandt andet en lægeamublance og et sundhedshus i Lemvig, så hjælpen kan være hurtigt fremme. På den måde sikrer vi borgernes tryghed – også ved Bovbjerg Fyr, siger Bent Hansen med henvisning til en folkelig aktion for placering af hospitalet i Holstebro den 1. juni.
Fakta
* Det nye hospital forventes at kunne stå klar om tidligst ti år
* Der vil være i alt omkring 660 enkeltstuer til både somatiske og psykiatriske patienter
* Hospitalet vil koste ca. 4 mia. kroner
* Ca. 90 procent af befolkningen kan nå frem inden for en time
* Med den planlagte motorvej ved Silkeborg vil Gødstrup kunne nås fra Århus inden for en time
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.