Af Morten Uhrenholdt
Fem ministre står bag den ghetto-plan, som regeringen i dag fremlagde for offentligheden. Med socialminister Benedikte Kiær (K) i midten som en slags tovholder, og de øvrige ministre supplerende med deres ministeriers bidrag til planen - justitsminister Lars Barfoed (K), integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V).
Der er tale om en række enkelt-initiativer fra diverse fagområder, der tilsammen danner, hvad regeringen opfatter som en samlet indsats over den bredest tænkelige front.
- Det er allerede gjort meget, men regeringen har besøgt flere ghettoer rundt i landet, og det er tydeligt, at der er problemer. Den gode vilje er ikke nok, derfor er der brug for en bred indsats, så ghettoerne kan blive en integreret del af samfundet, sagde socialministeren og fortsatte:
- Poliitiindsats alene gør det ikke, integrationsindsats, uddannelsesindsats, socialpolitisk eller boligpolitisk indsats gør det ikke alene. Regeringen ønsker et opgør med ghettoerne, og det ser vi som en investering i mennesker.
Og der er virkelig tale om en bred plan. Den rummer elementer lige fra håndfast indsats fra politiet, tvungen børnehave for børn i familier, hvor en eller begge forældre står udenfor arbejdsmarkedet, over en indsats for folkeskolens arbejde med at bedre indvandreres danskkundskaber - specielt drengenes - som de kan komme med på at få erhvervsuddannelse - og til kontant nedrivning af boligblokke, hvor det skønnes nødvendigt for at 'flytte helt om'.
Eksempelvis vil regeringen kræve, at politi og kommuner - når en ung uromager pågribes - får afsluttet sagen i en fart. '7+7' er overskriften og den dækker over, at politi skal afslutte sådan en sag på syv dage, hvorefter kommunen har syv dage til at lave en foreløbig handleplan for den unge. Samtidig skal kommunerne have udvidet adgang til at kunne etablere video-overvågning.
Strategisk samarbejde med kommuner
Men omdrejningspunktet bliver kommunerne og deres indsats for at gennemføre konkrete indsatser. Til det formål satser regeringen på at få etableret strategiske samarbejder med de 17 kommuner, hvor de af regeringen udpegede 29 ghettoområder ligger.
Om det sagde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech:
- Det strategiske samarbejde skal bl.a. skabe integrationsfremmende tiltag i form af f.eks. 'initiativ-aftaler', hvor kommunerne opstiller relevante målsætninger og beskriver, hvordan de vil nå dem.
- Kommunerne må forsøge at arbejde på tværs af traditionelle områder. Der er utvivlsomt masser af ressourcer i kommunerne, hvis de kommer i gang med at arbejde på tværs, sagde Birthe Rønn Hornbech.
Og Benedikte Kiær talte om, at vi må ud over berøringsangsten når det gælder om at hjælpe børnene. Hun talte om 'forældreprogrammer' og 'forældre-pålæg' - eksempelvis når det gælder børns sproglige kunnen og obligatorisk indskrivning i børnehaver.
- Vi vil sætte målrettet ind overfor kommunerne for at sikre, at de ved, hvordan forældrepålæg bruges - og at de også bliver brugt.
Af de mange områder, hvor kommunerne skal i gang med arbejdet, peger regeringen på dagtilbudsområdet og skoleområdet. Og beskæftigelsesminister Inger Støjberg peger på, at der skal skabes fremskudte Jobcentre i ghettoerne, finansieret af SATS-puljemidler.
Ikke tradition for forlods dialog
Målet med det hele er at forvandle de udpegede 29 ghettoområder til attraktive bydele, hvor regeringen ligefrem forestiller sig, der kan sælges boliger til private eller hele boligblokke til andelsboligforeninger.
- Kommunerne kommer tydeligvis til at spille en meget væsentlig rolle i mange af tiltagene i ghettoplanen. Har der været nogen form for dialog med kommunerne inden udarbejdelse af planen? spurgte dknyt på pressemødet.
- Når vi har besøgt ghettoområderne har vi tydeligt kunnet høre, at der er et stort behov for tæt samarbejde. Og jeg forventer klart, at kommunerne vil gå ind i samarbejdet. Men nej, der har ikke været en dialog på forhånd. Det er der ikke tradition for med den slags planer, sagde Benedikte Kiær.
Den måske mest dramatiske del af ghetto-planen er den boligpolitiske del, der rummer mulighed for at nedrive dele af et ghettoområde.
- Beslutninger om at lave grundlæggende om i boligområder ligger hos kommunerne og i boligselskaberne. Nogen gange er det bedre at flytte helt om, hvis man vil ændre på tingene, i stedet for at lappe videre på det eksisterende. Eller ligefrem bryde ned - det har vi set gode resultater med i Frankrig, sagde socialministeren.
Regeringen satser på at tredoble antallet af nedrivninger de kommende år, og afsætter en halv milliard til formålet.
De 17 ghetto-kommuner, regeringen har udpeget:
(med antal boligområder, kategoriseret som ghettoer i parantes)
Esbjerg (1), Fredericia (1), Greve (1), Holbæk (1) Horsens (1), Høje-Tåstrup (2), Ishøj (1), Kolding (1), København (10), Odense (2), Slagelse (1), Svendborg (1), Sønderborg (1), Thisted (1), Viborg (1), Aalborg (1), Århus (2).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
