INDLÆG: Ritt Bjerregaard har besøgt Gellerup i Århus, og så et velfungerende lokalpoliti, der var på bølgelængde med de unge
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S)
Da 700 beboere fra Nørrebro var samlet i Korsgadehallen for ni dage siden, var det nærmest et folkekrav, at politiet kom tættere på beboerne. Mange ønskede en nærpolitistation på Blågårds Plads, der jo har været centrum for en del de kedelige begivenheder under den nuværende bandekrig.
I går besøgte jeg nærpolitistationen i Gellerupparken i Århus. Århus' borgmester Nicolai Wammen havde været så god at invitere mig over at se, hvordan politiet spiller sin rolle i Århus.
Nærpolitiet i Gellerup
Gellerup er en ghetto med en stor integrationsopgave, og som mange gange har haft uroligheder med unge rødder. Men i Gellerupparken har man satset på at udvide sin nærpolitistation med 16 betjente, der dagen lang, og også i weekenden, laver det almindelige politiarbejde i Gellerup.
Når betjentene er en naturlig del af det daglige liv i Gellerup, er der et langt større kendskab til politifolkene i kvarteret. Det betyder ganske simpelt, at de konflikter, der opstår mellem politiet og folk i kvarteret, sjældnere eskalerer og er mindre fjendtlige.
Jens Espensen, der er leder af politistationen, fortalte en sigende historie om en ung lømmel, der efter en forseelse var ved at stikke i løb væk fra de lokale betjente. Da det gik op for den unge, at betjenten udmærket vidste hvem han var, droppede han flugten, og vendte sig mod betjenten med ordene: 'Du får mig jo alligevel.
Ikke et spørgsmål om 'blødere' politi
Lokalpoliti handler ikke om at lave et 'blødere' politi, der ser igennem fingre med hverken hærværk eller kriminalitet. Betjentene i Århus forklarede, at de var en del af kvarteret og at deres tilstedeværelse gav en mere positiv tone og ved flere lejligheder gav bedre resultater i efterforskning.
Betjentene kender kvarteret, så de bedre ved hvordan de undgår unødvendige konfrontationer, men får resultaterne alligevel. Omkring lokalstationen arbejder man med en Gellerupmodel, hvor man mødtes med boligforeningerne og de frivillige og kommunale kræfter.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var en enormt positiv oplevelse at besøge stationen. Jeg bilder mig ikke ind, at en nærpolitistation får sluttet bandekrigen. De hårdkogte rockere og deres nye konkurrenter i banderne kræver noget helt andet end fodpatruljer. Og det satser politiet i København hårdt på.
Ønsker tryghed på Nørrebro
Men folk i København, eksempelvis på Nørrebro, vil gerne have den tryghed og fortrolighed med et politikorps, hvis ansigter de kender. Og når det kommer til at stoppe fødekæden for banderne ved at holde de unge ude af problemer, virker et nærpoliti uundværligt. Politibetjentene har en anden autoritet og spiller en anden rolle end de gadeplansmedarbejdere, hvis arbejde kommunen i disse år satser meget på.
Lokalstationen i Gellerup virker netop som folk i København også ønsker sig. Måske Brian Mikkelsen burde skæve til Århus, når regeringen skal evaluere deres politireform.
Efter i dag tror jeg endnu mere på, at København skal have mere nærpoliti, der arbejder tættere på folk i de kvarterer, hvor der er brug for det.
Da 700 beboere fra Nørrebro var samlet i Korsgadehallen for ni dage siden, var det nærmest et folkekrav, at politiet kom tættere på beboerne. Mange ønskede en nærpolitistation på Blågårds Plads, der jo har været centrum for en del de kedelige begivenheder under den nuværende bandekrig.
I går besøgte jeg nærpolitistationen i Gellerupparken i Århus. Århus' borgmester Nicolai Wammen havde været så god at invitere mig over at se, hvordan politiet spiller sin rolle i Århus.
Nærpolitiet i Gellerup
Gellerup er en ghetto med en stor integrationsopgave, og som mange gange har haft uroligheder med unge rødder. Men i Gellerupparken har man satset på at udvide sin nærpolitistation med 16 betjente, der dagen lang, og også i weekenden, laver det almindelige politiarbejde i Gellerup.
Når betjentene er en naturlig del af det daglige liv i Gellerup, er der et langt større kendskab til politifolkene i kvarteret. Det betyder ganske simpelt, at de konflikter, der opstår mellem politiet og folk i kvarteret, sjældnere eskalerer og er mindre fjendtlige.
Jens Espensen, der er leder af politistationen, fortalte en sigende historie om en ung lømmel, der efter en forseelse var ved at stikke i løb væk fra de lokale betjente. Da det gik op for den unge, at betjenten udmærket vidste hvem han var, droppede han flugten, og vendte sig mod betjenten med ordene: 'Du får mig jo alligevel.
Ikke et spørgsmål om 'blødere' politi
Lokalpoliti handler ikke om at lave et 'blødere' politi, der ser igennem fingre med hverken hærværk eller kriminalitet. Betjentene i Århus forklarede, at de var en del af kvarteret og at deres tilstedeværelse gav en mere positiv tone og ved flere lejligheder gav bedre resultater i efterforskning.
Betjentene kender kvarteret, så de bedre ved hvordan de undgår unødvendige konfrontationer, men får resultaterne alligevel. Omkring lokalstationen arbejder man med en Gellerupmodel, hvor man mødtes med boligforeningerne og de frivillige og kommunale kræfter.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var en enormt positiv oplevelse at besøge stationen. Jeg bilder mig ikke ind, at en nærpolitistation får sluttet bandekrigen. De hårdkogte rockere og deres nye konkurrenter i banderne kræver noget helt andet end fodpatruljer. Og det satser politiet i København hårdt på.
Ønsker tryghed på Nørrebro
Men folk i København, eksempelvis på Nørrebro, vil gerne have den tryghed og fortrolighed med et politikorps, hvis ansigter de kender. Og når det kommer til at stoppe fødekæden for banderne ved at holde de unge ude af problemer, virker et nærpoliti uundværligt. Politibetjentene har en anden autoritet og spiller en anden rolle end de gadeplansmedarbejdere, hvis arbejde kommunen i disse år satser meget på.
Lokalstationen i Gellerup virker netop som folk i København også ønsker sig. Måske Brian Mikkelsen burde skæve til Århus, når regeringen skal evaluere deres politireform.
Efter i dag tror jeg endnu mere på, at København skal have mere nærpoliti, der arbejder tættere på folk i de kvarterer, hvor der er brug for det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
