På tide at komme af med ghettoer - og det er statens ansvar

Af speciallæge Medhat Khattab

Det er interessant, hvad den såkaldte arbejdsgruppe i regeringen kommer til at konkludere og anbefale for at løse ghettoproblemerne i Danmark.

Jeg håber, at deres løsningsforslag vil blive de guldkorn, som løser problemerne for evigt. Selvfølgelig er det meget vigtigt, at vores samfund overhovedet anerkender, at problemerne eksisterer, ligesom det er meget vigtigt for enhver patient at have indsigt og anerkendelse i deres sygdom. Det er jo meget vigtigt for at have et fælles mål, som retter sig imod behandling. Her er der ingen direkte sammenligning mellem ghettoer og sygdom - eller er der i virkeligheden?

Det er muligt, at vi i mange år som samfund har været klar over, at der er noget, der ikke er, som det burde være med uroligheder og de sociale problemer med alt, hvad det indebærer af fattigdom både, hvad angår pengepungen og viden.

Massiv bekæmpelse af fjernelse af ghettoer i Danmark har været kendetegnende for Danmark i mange år. Og lappeløsningerne har gennem årene været ligegyldige og små sociale hyggeprojekter samt en hær af såkaldte integrationskonsulenter, der har overgået hinanden med projekter og scoret kassen både kommunalt, nationalt samt også EU-kassen.

Der har ikke været nogle grænser for disse projekter - det har kun været fantasien. Populære var de og fælles har der været emner, som f.eks. integrationsaften eller for en sikkerheds skyld Ramadanfester, hvor kommunale- samt folketingskasser har finansieret disse integrationsprojekter.

Falafelspisning og mavedans var på et tidspunkt hverdagskost på dagsordenen i de såkaldte integrationsråd i landets kommuner, som også var et af de integrationsprojekter, som skatteborgerne skulle lægge penge til. Og hvad har det givet i integrationssammenhæng?

Dybt splittede børn
Det er uhyre vigtigt, når vi tænker løsning på ghettoproblemerne, at have bedre integration som mål, da koblingen mellem integration og ghettoer hænger uløseligt sammen. Efter min mening er ghettoer lukket for integrationen. Vores parallelsamfund blomstrer i fuldt flor i ghettoerne, hvor nogle af indvandrerne klumper sammen i betonboligkomplekser og hvor de lever fuldstændigt isoleret fra det liv, som eksisterer uden for muren. Så der er ingen behov for at lade sig integrere.

Og det er også kernen af problemet hos nogle. De har ingen behov for at integrere sig. De taler arabisk/tyrkisk indbyrdes og ser arabisk eller tyrkisk fjernsyn samt klæder sig på samme måde, som i Mellemøsten. Man kan sådan set lukke øjnene for det og sige ok, hvis alle er tilfredse, så må folk gøre eller leve, som det passer dem, og vi skal være ligeglade med at folk spiser halalslagtet kød, går i niqab i 35 graders varme og ser tvkanalen Al-jazeera.

Og det er også i orden under den personlige friheds navn. Problemet er bare, at de børn, som opdrages og vokser op i sådan en ghetto eller parallel samfund bliver dybt splittet, og de kan ikke blive harmoniseret eller smelte sammen med det øvrige samfund udenfor muren.

Udskældt og anderledes
Tværtimod føler de sig udskældt, anderledes, uvedkommende, at de ikke hører til og det værste er, at de kan finde på at hævne sig, måske også for at markere, at de er der og at de kan beskytte ghettoens mure. Det øvrige samfund har lagt afstand til ghettoer, og ghettoer har lagt afstand til det øvrige samfund. Ingen frivillige vil ind i ghettoerne og omvendt er der ingen af ballademagerne eller af ghettobeboerne, som frivilligt vil ud af ghettoerne.

Mange har været utrygge både inde, omkring og udenfor ghettoer. Dagsordenen er fuld af mistænksomhed, larm, ballade, hærværk, kriminalitet, hashmarked, skyderi, og der har været provokationer samt bekæmpelse af ordensmagten og nogle har modsat sig udrykningskøretøjer, der er på vej ind for at yde hjælp til dem, som behøver det og er i knibe.

Disse unge mennesker har bevæget sig ud af samfundet og fornuftens princip og sender kraftige signaler til det øvrige samfund om, at det er dem, som bestemmer og som sætter dagsordenen og alt andet må nedprioriteres og komme i anden række, uanset hvad det gælder. Også dem som står og har behov for hjælp af ambulance eller brandvæsenet, som også bliver utrygge ved at rykke ud til ghettoer og de vil gerne have politiets assistance for at de selv bliver beskyttet af sten/flaskekastning eller anden modstand imod dem.

Fjern angst for religioner
Så parallelsamfund og ghettoer skal fjernes og der skal være en afslutning på det for at redde alle disse flere tusinde indvandrerunge og få dem på rette spor i samfundet samt fjerne den utryghed mellem de andre medborgere - og det sidste og vigtigste er at forebygge fremmedhadet samt fjerne den angst for andre religioner, og her taler vi især om islam.

Nu er vi kommet til den konklusion, at ghettoer skal fjernes, og vi skal også have for øje, at nogle indvandrere eller flygtninge lever med den drøm, at de vil tilbage til deres oprindelige hjemland og måske gør den drøm umuligt for dem at integrere sig. Faktum er også, at nogle har svært ved at blive integreret. Der er jo nogle, som har helt andre normer og værdier og er vokset op i en anden kultur og i forvejen er analfabeter og har ingen uddannelse.
Det kan gøre integrationsprocessen vanskelig eller nærmest umulig. Her vil jeg være åben og komme i dialog med dem for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dem med at starte et nyt liv i deres hjemland eller naboland med en økonomisk støtte. Efter min mening vil det i sidste ende blive billigere for Danmark og det vil være det bedste for disse indvandrere og flygtninge.

Statens ansvar at fjerne ghettoer
Løsningen på ghetto- og integrationsproblematikken kan deles op i tre akser. Man skal arbejde på at komme ghettoproblemerne til livs, og det overordnede mål er at ghettoerne skal fjernes. Der er tre akser, som skal inddrages, disse er 1) kommuner, 2) staten, 3) de lande som ghettobeboerne stammer fra eller deres nabolande.
Tidsplanen samt de økonomiske modeller skal selvfølgelig planlægges detaljeret, hvor der bliver sat en slutdato for at lukke og slukke for ghettoer i Danmark, om det bliver 10 eller 15 år er ligegyldigt, bare der er en dato og en plan. Og tilsvarende selvfølgelig med de økonomiske rammer.

Hvis nu vi starter med de medborgere, som har et stort ønske om at rejse til hjemlandet, så må de hjælpes uden at tage hensyn til, hvor meget det vil koste. Og her kommer et samarbejde med deres oprindelige lande eller naboer ind i billedet. Disse folk skal have de økonomiske midler, som sikrer dem overlevelse, når de flytter tilbage.

Kommune samt stat skal samarbejde om fjernelse af ghettobygningerne i etaper, hvor indvandrerne bliver spredt rundt omkring i kommunen og det bliver efter en planlagt strategi med alle de sociale støtteordninger, som tjener familien og samfundet imod en bedre integration. Med hensyn til økonomien vil det blive statens ansvar, og selvfølgelig kan man finde den rigtige måde at finansiere planen på. Det er på tide at komme af med ghettoer i Danmark.

Medhat Khattab, speciallæge i Svendborg