Målsætningen med kampagnen er at løse integrationsspørgsmålet en gang for alle, ved at fokusere på integration i praksis i stedet for i teori. Se de ti trin her.
De ti trin, nydanskerne skal følge er udvalgt på baggrund af en omfattende spørgeundersøgelse foretaget af analysevirksomheden Catinét, der har spurgt danskeren om deres holdning til integration.
- Det virker som om, at alle vores væsentlige problemer - fra bandekriminalitet og arbejdsløshed til terror og kvindeundertrykkelse - skyldes mangel på integration, det er i hvert fald hvad medier, politikere og meningsdannere fortæller os. Men trods den intense integrationsdebat, har det hidtil været meget uklart, hvad vi danskere forventer, at den enkelte nydansker konkret skal gøre for at integrerer sig tilstrækkeligt. Det problem vil vi gerne løse med kampagnen 10trin.dk, siger Nikolai Lang, direktør i DCIA
Test og gode råd
På kampagne hjemmesiden 10trin.dk kan nydanskere finde en udførlig beskrivelse af de ti trin som DCIA anbefaler, ligesom man kan se en instruktionsvideo om hvordan man bliver dansk nok til danskerne. For de etniske danskere kan man på hjemmesiden tage en test, der afslører ens integrationspolitiske profil. Mens hjemmesiden også rummer gode råd til nydanskerne, når det i praksis gælder mødet med for eksempel en kvinde fra hovedstaden eller en pensionist der stemmer Dansk Folkeparti.
- Dansk kultur er ikke en enhedskultur, som alle bakker op om. Derfor er det vigtigt for nydanskere, der gerne vil integreres, at være opmærksomme på deres målgruppe. Derfor har DCIA på baggrund af undersøgelsen udpeget fem forskellige grupper af typiske danskere med hver deres karakteristika og holdninger, som den enkelte nydansker kan orientere sig efter i sin integration, lyder det fra Nikolai Lang der fortsætter:
- Den hidtidige mangel på en fælles forståelse skaber usikkerhed og usikkerhed skaber som bekendt frygt. Mange muslimer frygter, at vi danskere kræver det umulige - og måske ligefrem kræver at de helt skal lade være med for eksempel at være muslim - hvilket forstærker polariseringen yderligere. 10trin.dk giver alle parter i integrationsdebatten et fælles fundament at tale ud fra, og vi glæder os meget til at rulle kampagnen ud i hele landet, så vi alle kan blive klogere på integration i praksis".
- De ti trin
De ti trin til at blive dansk bygger på en videnskabelig undersøgelse af danskerne. Undersøgelsen blev udført af analyseinstituttet Catinét.
De 10 trin er som følger:
1: Indse, at integration er dit eget problem
Vi danskere er individualister. At det er "samfundets skyld" var noget danskerne mente i 70erne. Hvis du vil integreres i Danmark i 2009, må derfor tage ansvar for dig selv.
2: Tal dansk, gå på arbejde, overhold loven - og vær glad
Det er vigtigt at du hænger i og er tilfreds med din tilværelse. Vi danskere er flittige og arbejdsomme og vi forventer, at du er det samme.
3: Deltag i samfundet
Du skal deltage i samfundet. For ikke at true vores sammenhængskraft er det vigtigt, at du ikke murer dig inde i en ghetto. Det ville for eksempel være en rigtig god ide, at tage en uddannelse. Og hvis du allerede har taget en uddannelse, så tag en efteruddannelse.
4: Kom til sociale arrangementer
Vi danskerne mødes primært i mere formelle sammenhænge i civilsamfundet. Skole/Hjemsamtaler, børnefødselsdage, bestyrelsesarbejde i idrætsforeningen og så videre. Hvis du vil være en del af Danmark, bør du derfor altid sige ja til alle invitationer, komme til arbejdsdage og melde dig til udvalgsposter.
5: Syng med
Danskerne er et af verdens mest syngende folkefærd og især lejlighedssangen er en ukendt kultur for de fleste indvandrere. Det ville derfor falde i god jord, hvis du prøvede kræfter med at skrive en sang på en melodi som alle kender. Hvad angår den danske sangskat er der enighed om, at nationalhymnen "Der er et yndigt land" giver et godt indblik i dansk kultur. Men derudover er der langt over 100 forskellige bud - flest stemmer får H.C. Andersens "I Danmark er jeg født" (signifikant populær hos den ældre generation) og Natasjas "Gi' mig Danmark tilbage" (tilsvarende populær hos de unge).
6: Hav det sjovt
Hav det sjovt. Humor og ironi blev nævnt i fokusgrupperne som noget der opleves som noget særligt dansk. Samtidig har debatten om Muhammedtegningerne vist, at danskerne anser satire som vigtig del af deres demokrati. Hvis du vil lære dansk humor bedre at kende, kan du for eksempel foreslå din arbejdsplads at afholde et latterkursus. Den ældre generation mener, at den afdøde komiker Dirch Passer er det bedste eksempel på dansk humor, mens de yngre generationer fremhæver den nutidige standup-komiker Omar Marzouk.
7: Undgå opmærksomhed
Det er medierne og politikernes skyld, at der er så stort fokus på muslimer i integrationsdebatten. Det er derfor en god ide at undgå uheldig opmærksomhed fra medierne.
8: Forvent hensyn
Danskerne er i det store hele pragmatiske og mener, at det er i orden at dagsinstitutioner tilbyder alternativer til børn, der ikke spiser svinekød. Hvilket må ses som en stor gestus i et land med 25 millioner svin.
9: Kys dansk
Danskere og mener, at flere kæresteforhold mellem muslimer og ikke-muslimer ville være godt for integrationen. Danskere tror på, at den romantiske kærlighed er den eneste gyldige form for kærlighed. Så hvis du vil være dansk, så kan det være en god ide, at du deler troen på den samme form for kærlighed.
10: Tro på at islam og demokrati kan forenes
Tro på at Islam og demokrati kan forenes. Det ville temmelig sikkert være nemmere for dig at blive integreret hvis du ikke er muslim. Men hvis du har valgt at være muslim, så er det lige akkurat foreneligt med danskerens opfattelse af demokratiet. Et stort mindretal mener at Islam og demokrati ikke kan forenes. Men et lille flertal af danskerne tror stadig på, at det er muligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.