Under overfladen på Femern Bælt er der opstået en kæmpe konflikt om penge og ansvar. Entreprenørkonsortiet bag tunnelbyggeriet, Femern Link Contractors (FLC), kræver nu 1,95 milliarder euro (14,5 milliarder kroner) af bygherren, Femern A/S.
Kravet fremgår af entreprenørens interne statusrapport, som nichemediet FemernBusiness er i besiddelse af. Dermed kan den faste forbindelse til Tyskland ende med at blive væsentlig dyrere end planlagt.
En statusrapport er entreprenørens månedlige rapport til bygherren, hvor der redegøres for fremdrift, udfordringer og økonomi i projektet. Her fremgår det, at kravet knytter sig til arbejdet til søs, hvor entreprenøren mener, at de har haft forsinket adgang til tunnelrenden. Og uenigheden handler om de betingelser og restriktioner, der gælder for arbejdet på bæltet mellem Danmark og Tyskland.
Kravet er fremsat i forbindelse med den såkaldte Instructed Variation (VO-058), som blev sendt til bygherren 22. april 2024. Entreprenøren opgør kravet til 1,95 milliarder euro og vurderer, at forsinkelsen i arbejdet udgør 20 måneder. Kravet bygger på et længerevarende forløb, hvor parterne har været uenige om adgangsforholdene til tunnelrenden.
Flere sager om uenighed
Kim Haugbølle, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, forklarer, at der ligger et stort regnestykke og en stor konflikt bag tallet.
- Bag kravet ligger der beregninger på leje af udstyr, afskrivning på det udstyr man selv ejer og løn til medarbejdere. Og det løber hurtigt op, men fordi man kommer med et krav på 14,5 milliarder, betyder det jo ikke, at man får det, siger han til FemernBusiness.
En forsinket adgang til tunnelrenden påvirker ikke kun arbejdet til søs. Det har også konsekvenser for en række efterfølgende aktiviteter i projektet, fordi arbejdet på Femern Bælt er en forudsætning for at komme videre med stort set alle centrale dele af byggeriet.
Kravet kommer samtidig med, at Femern-projektet i forvejen er præget af store økonomiske og juridiske uenigheder mellem bygherren og entreprenøren.
I en anden sag har FLC fremsat et krav på 77 millioner euro i forbindelse med forsinkelser og ekstraomkostninger under coronapandemien. Den sag er ved at blive afgjort ved en international voldgift.
Efterlyser åbenhed om budget
14,5 milliarder kroner vil være en markant ekstraregning oveni projektets samlede anlægsbudget, der er på 55,1 milliarder kroner i 2015-priser - hvilket svarer til omkring 67 milliarder kroner.
Kasper Roug, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og valgt på Lolland, følger byggeriet tæt. Han efterlyser åbenhed.
- Det er vigtigt med åbenhed. Især hvis det viser sig, forbindelsen bliver meget dyrere end budgetteret. Vi bruger mange penge på blandt andet forsvar i disse år, og vi har ikke brug for ekstra milliardregninger, siger han.
Ud over de økonomiske krav er der også voksende uenighed om tidsplanen for byggeriet. Ifølge entreprenørens statusrapport forventer FLC, at det første tunnelelement tidligst kan nedsænkes i maj 2026. Femern A/S fastholder fortsat, at det første tunnelelement kan sænkes i år.
Siden projektets begyndelse har den officielle plan været, at forbindelsen skal stå klar i 2029. Den tidsplan har bygherren længe holdt fast i, selv om man har været langt bagud på flere af byggeriets milepæle. Femern A/S har meldt ud, at der vil komme en opdateret tidsplan, når de første tunnelelementer er sænket.
Hverken Femern A/S, Sund & Bælt, Femern Link Contractors eller transportminister Thomas Danielsen (V) ønsker at udtale sig i sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
