Kommuner skal give frivilligheden plads: Man kan få meget engagement for få penge

- Mød folk i øjenhøjde. Gå med ildsjælene. Tag ud og besøg dem. 

Sådan lyder de helt korte og skarpe råd fra Cecilie Engelhardt Johansen, som er analytiker ved Kulturens Analyseinstitut.

Rådene kommer på baggrund af den nye undersøgelse “Frivillighed i kulturlivet”, hvor man kan blive klogere på kulturfrivilligheden.

Og Cecilie Engelhardt Johansen, som er hovedforfatter på rapporten, har et klart budskab: Kommunernes vigtigste opgave er ikke at styre frivilligheden – men at give den plads.

Hvis kommunerne møder de kulturfrivillige på den rigtige måde, kan de "få absurd meget engagement uden det koster meget”, understreger hun.

Start med muligheder – ikke regler

Frivillighed er ekstremt vigtig for, at kulturlivet kan fungere, og derfor skal ildsjælene føle sig mødt på den rigtige måde, fortæller Cecilie Engelhardt Johansen. 

Ildsjælene vil gerne have en oplevelse af at blive mødt med støtte og blive set og hørt.

- Så længe det er meningsfuldt, og man har en dialog, er det ikke min oplevelse, at det er den store barriere mellem kommunen og de frivillige. Men hvis ildsjælene først og fremmest mødes af krav, kan det blive en barriere, forklarer hun til DK Nyt.

Tilladelser, regler og ansøgninger er nødvendige, men de må ikke blive indgangen til samarbejdet. For så risikerer kommunen at kvæle engagementet, før det overhovedet er kommet i gang, påpeger Cecilie Engelhardt Johansen.

I stedet handler det om at gå ind i et “løsningsorienteret rum” sammen med de frivillige.

Frivilligheden er ikke et redskab

Ifølge Cecilie Engelhardt Johansen misforstår man kulturfrivilligheden, hvis man kun ser den som noget, der skal vokse eller levere bestemte resultater.

- Der er en præmis om, at vi skal have mere eller flere af noget, som har været en succes, og hvor man forsøger at instrumentalisere det, siger hun.

Og det er problematisk. Ifølge hende skal kulturfrivilligheden ses mere flydende – som noget, der kan opstå og forsvinde med forskellige arrangementer.

Kulturfrivilligheden er nemlig drevet af lyst og ejerskab. Når et kulturinitiativ lukker, bliver det ofte set som et tab. Men sådan bør man ikke nødvendigvis se det, mener hun.

Energi og erfaring forsvinder ikke bare, den flytter videre. 

Cecilie Engelhardt Johansen peger på unge mennesker som en gruppe, der ofte sætter gang i kulturtiltag, men som så flytter væk fra deres hjemkommune og med flytningen tager kulturen med sig.

Derfor skal kommunerne ikke kun fokusere på at fastholde, men også acceptere bevægelsen.

- Vær ikke bange for, at noget kan have en kort levetid. Det kan sagtens være en succes alligevel, siger hun.

Handler ikke om penge

Når store som små kulturprojekter sættes i værk rundt i landet, er økonomi for det meste et punkt, der bliver vendt. 

Her peger Cecilie Engelhardt Johansen på, at økonomi skal ses som en forudsætning, men ikke som drivkraften i at få kulturen til at blomstre gennem de frivillige.

Faktisk viser rapporten, at aktørerne stadig vil have frivillige, selv hvis de havde penge til at betale for arbejdskraft, fordi der er noget særligt i frivilligheden.

- De frivillige har lyst til at være der og er også en del af kulturoplevelsen, og det gør noget ved stemningen i mødet med publikum: Den bliver roligere, den bliver gladere, den bliver mere overskudsagtig, forklarer Cecilie Engelhardt Johansen.

Og netop den energi spejler sig også i det, som mange peger på er det vigtige ved kulturen – den værdi, som ikke kan måles i kroner og øre.

- Det giver os fællesskabsfølelser. Det giver os nogle store oplevelser. Det giver os demokratisk forståelse. Det giver os en oplevelse af, at vi kan noget sammen. Det er en vild værdi, siger hun og fortsætter:

- Det er det, vi gerne vil med vores samfund, som på en eller anden måde kondenseres i de der kulturelle møder.

Læs hele rapporten om frivillighed i kulturlivet her.