Alene sidste år var to tredjedele af indflytterne i Akacieparken i Valby og over halvdelen af indflytterne i Aldersrogade på Nørrebro etniske danskere. Det viser helt nye tal fra 2008 over indflytningerne i flere boligområder.
Den markante udvikling er sket efter kampagnen 'fleksibel udlejning' er sat i gang. Københavns Kommune har indgået en aftale med boligorganisationerne i København om, at man hurtigere kan få en lejlighed end normalt, hvis man er i arbejde eller under uddannelse. I alt har 800 fået en lejlighed via ordningen.
Det er velfærdsminister Karen Jespersen (V), der udstikker retningslinjerne for anvisninger til almene boliger. Og hun erklærer sig parat til at give nemmere adgang til endnu flere danskere i endnu flere ghettoer såvel i København som i resten af Danmark.
- Jeg har en plan om at udvide brugen af de forskellige redskaber, og jeg vil meget gerne tale endnu mere med Jakob Hougaard (Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København red.). Jeg er også stor tilhænger af flere danskere i udsatte boligområder, siger ministeren til Berlingske Tidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.