dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Rudersdal dropper elbil-projekt

Rudersdals samarbejde med Better Place og DONG om el-biler i hjemmeplejen er faldet til jorden
KORT NYT
1. NOV 2011 6.56

RUDERSDAL: Teknologien er ikke god nok og Better Place har ikke opfyldt betingelserne i aftalen, mener kommunen, der nu trækker stikket fra prestigeprojektet om elbiler i hjemmeplejen. Det skriver Rudersdal Avis.

Under overskriften 'Kommune går forrest med el-biler' blev et stort prestige-projekt mellem Rudersdal Kommune, BetterPlace og Dong Energy søsat i starten af 2010. Ifølge planerne skulle pilotprojektet stå færdigt allerede i 2012. Men i dag er der hverken ladestandere eller batteriskiftestationer i Rudersdal, og projektet er faldet til jorden.

- Better Place er langt bagefter i deres udrulning af projektet. De har slet ikke rullet det ud i den hastighed, som de havde lovet, da vi indgik aftalen, siger Jens Ive (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Ifølge Jens Ive har Rudersdal Kommune lagt projektet til side og kigger i dag efter andre løsninger. Bla. er hybridbiler med i overvejelserne.

krn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/rudersdal-dropper-elbil-projekt

GDPR