
HALSNÆS: Der er så megen rod i arbejdsgangen og håndteringen af et stigende antal kontanthjælpsmodtagere i Halsnæs Kommune, at Beskæftigelsesministeriet nu har forlangt en gennemgang af alle kontanthjælpsager i 2010 inden for områderne kontanthjælp og ledighedsydelse. Det sker i et forsøg på at undersøge, om der er blevet givet korrekte refusioner fra staten. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Beskæftigelsesministeriet kritiserer en række af misforhold inden for områderne kontanthjælp, aktivering, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse, sygedagpenge og de forsikrede ledige i A-kasse. Indenfor alle nævnte områder har kommunen ikke til fulde levet op til lovgivningen.
Også byrådet får kritik for ikke at gribe ind over for en stor mængde fejl inden for fleksjob-området. Her er der konstateret fejl i hver femte gennemgåede sag.
- Nogle af kritikpunkterne er der allerede rettet op på, og jeg har stor tillid til, at vi med den nye ledelse og 10-punktplan vil få et stort løft. Der er sat en rigtig god udvikling i gang, forsikrer direktør Helle Hagemann Olsen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.