Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Pas på ikke at tabe de mest udsatte i inklusionens navn

DEBAT Færrest mulige børn og unge skal ekskluderes og stemples - men inklusion må tænkes bredere end det at være indskrevet i folkeskolen
20. APR 2012 8.55

Af direktør Gert Jørgensen på vegne af generalforsamling i LOS,

Generalforsamlingen i LOS udtrykker stor bekymring for, at de mest udsatte børn og unge bliver tabere i de aktuelle bestræbelser på at øge inklusionen i folkeskolen.

Retorikken går på, at færrest mulige børn og unge skal ekskluderes, skal stemples eller isoleres med et dårligt liv til følge, og det er der naturligvis ingen, der kan være uenige i. Det burde være muligt for den danske folkeskole, gennem en omprioritering af ressourcerne, at undervise flere af eleverne med lettere specialundervisningsbehov. Det er da heller ikke dem, vi er bekymrede for - hvis man ellers følger alle de pæne ord op med en styrket indsats i normalsystemet og ikke med besparelser.

Dem vi er bekymrede for, er de børn og unge, der har det største behov for en særlig specialiseret indsats. Det drejer sig om børn og unge med særlige psykiske problemer, særlige sociale problemer eller ofte en blanding af begge dele. Nogle af dem er dem, der populært sagt har gjort større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen har gjort på dem.

Nederlag på nederlag
Når man læser deres skolehistorie, når de kommer til os, er det ofte en historie om manglende eller mangelfuld undervisning. Mange af de elever vi modtager, har ikke fået undervisning i lang tid - i nogle tilfælde i helt op til to år. De har fået nederlag på nederlag, og er den ene gang efter den anden blevet smidt ud af den skoleklasse, kommunale specialklasserække, E-klasse eller hvad de nu har fået tilbudt.

Sat på spidsen er det, for de mest udsatte, først når de kommer i vores skoletilbud, at de oplever at være inkluderet. LOS vil derfor opfordre til, at inklusion tænkes bredere end bare at være indskrevet på en folkeskole. Elevernes oplevelse af at være inkluderet er en vigtig faktor i opnåelsen af målet!

Undervisningen i dagbehandlingstilbud og interne skoler giver disse børn og unge en ny chance. Mange af dem oplever, at der bliver stillet krav til dem, og at de får den fornødne støtte til at kunne leve op til kravene. Vores elever er som regel langt bagud i skolefærdigheder, i gennemsnit næsten op mod tre skoleår, når vi modtager dem. Når de bliver mødt med et skoletilbud, der både kompenserer for deres udfordringer og udfordrer deres potentiale for læring, flytter de sig ofte med op til to klassetrin om året.

Vi vil anstrenge os
I stedet for en skoledag med ringe selvtillid og manglende tro på egne evner, oplever de, at de også kan lære noget, at de også kan blive til noget.

Som det fremgår af regeringens programerklæring, vil der stadig være elever, der har behov for undervisning i specialtilbud. Vi skal opfordre regeringen til at sikre, at disse mest udsatte børn og unge, ikke bliver tabere i forsøget på at inkludere flest mulige børn og unge i folkeskolen. De har lidt nederlag nok i livet. Det fremgår af lovgivningen og bekendtgørelsen, at vi først må undervise dem, når alt andet er prøvet eller åbenlyst ikke er tilstrækkeligt.

Når man ser på de resultater vores elever opnår, og sammenligner dem med de resultater eleverne i folkeskolens specialklasserækker og specialtilbud opnår, kan vi mere end matche folkeskolens kvaliteter og resultater.

Men selv om vi opnår langt bedre resultater med disse unge end folkeskolen gør, vil vi fortsat anstrenge os på at udvikle undervisningen til gavn for eleverne og deres fremtidige muligheder for et så godt og selvhjulpent liv som muligt.

Geert Jørgensen, direktør i LOS, landsforeningen af ophldsstader, botilbud og skolebehandlingstilbud