AARHUS: Projektet er søsat på byens folkeskoler, men skal nu også skal inddrage dag- og fritidstilbud. Målet med projekt Folkeskolens Fællesskaber er bl.a. at løfte læreres og pædagogers kompetencer.
I alt investerer Aarhus Kommune 30 mio. kr. på folkeskoleområdet og 12 mio. kr. på dag- og fritidsområdet.
Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), roser projektet.
- Vi vil øge inklusionen i folkeskolen, så vi kan målrette specialundervisningen til de børn, der har størst behov. Det kræver en stor indsats fra alle parter omkring skolen, også i dag- og fritidstilbud, og det kræver, at lærere og pædagoger har de rette kompetencer for at skabe et godt tilbud til alle. I Aarhus har man med Folkeskolens Fællesskaber taget et godt skridt i den retning.
Også rådmand for børn og unge, Kristian Würtz, ser frem til, at det treårige projekt i løbet af 2012 og 2013 vil komme endnu flere lærere, pædagoger og børn til gavn.
- Folkeskolen skal være et mødested for alle børn og unge på tværs af forskelle. Det er afgørende, at børn er en del af fællesskabet i klassen, på den lokale skole og dermed i deres lokalsamfund. Tingene hænger sammen, og derfor skal vi skabe en skole, men også dag- og fritidstilbud, med høj faglig kvalitet for alle børn, siger han.
Fakta om Folkeskolens Fællesskaber
• Det er et fireårigt kompetenceprojekt i Aarhus Kommune.
• Målgruppen er lærere og pædagoger.
• Målet er at understøtte inklusion af børn og unge i folkeskoler, dag- og
fritidstilbud ved at skabe fællesskaber for alle.
• Der investeres i alt 42 mio. kr. i kompetenceløft til lærere og
pædagoger.
Foto: http://www.flickr.com/photos/mikebaird/5902685361/sizes/z/in/photostream/
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.