Sådan sammenfatter formanden for kommunernes skolechefer, Klaus Majgaard, regeringens udspil til folkeskole-reform.
- Det er håbløst forældet at ville regulere folkeskolen ved at sætte normer for, hvordan undervisningen skal organiseres - altså, hvor mange der skal være i en klasse, og hvor meget holddeling, vi må lave. Undervisningens organisering bør bero på en faglig og pædagogisk vurdering, som skal ske tæt på den konkrete børnegruppe, siger Klaus Majgaard.
Forslaget vækker hos nogle frygt for, at klassekvotienterne vil stige, og fællesskabet i folkeskolen gå i opløsning: Men her bør man have lidt større tillid til dømmekraften på lokalt niveau.
- Alle ved, at læring sker i fællesskaber. Men man kan ikke fra folketinget afgøre, hvilke fællesskaber og relationer, som er mest meningsfulde for en børnegruppe på et givet tidspunkt. Det må man turde at overlade til de professionelle voksne, som er tæt på børnene, siger formanden.
Også tidsler blandt roserne
Forslaget overlader en stor opgave til folkeskolens praktikere:
- Forslaget har en stor tro på formelle greb. Man vil hæve fagligheden i skolen - ergo fremrykker man trinmål. Man vil styrke de lærerstuderende kvalifikationer - ergo hæver man adgangskravene. Man vil styrke elevernes almene og kreative dannelse - ergo indfører man mål og test.
- Men virkeligheden følger ikke nødvendigvis denne logik. Der er en risiko for, at det bliver en papirreform. Ændringerne får kun gennemslag, hvis vi giver dem substans, indvender Klaus Majgaard.
Bevar det kommunale ejerskab
Skolecheferne er derfor klar over, at kommunerne får en afgørende rolle i at udfylde de foreslåede rammer. Derfor er der en bekymring for, at den foreslåede proces for kvalitets-opfølgning kommer til at afkoble kommunalbestyrelserne. Med oplægget får kommunalbestyrelserne en meget stor opgave.
Samtidig vælger regeringen af afskaffe de kvalitetsrapporter, som har informeret kommunalbestyrelserne om udviklingen på skoleområdet. Til gengæld skal hver skole aflægge rapport, og formandskabet for Skolerådet skal følge udviklingen i kommunerne. De skal også rådgive kommunalbestyrelserne, men det kan blive en tynd omgang, hvis man afmonterer opfølgningen på kommuneniveau, lyder kritikken fra skolelederne.
- Regeringen kan her komme til at skade forudsætningerne for, at deres egen reform kan lykkes. Reelt kommer man let til at svække forankringen af kvalitetsudviklingen i kommunerne, advarer Klaus Majgaard.
Opfordrer til at genoptage samarbejdet
Reformen vil få mere indhold og gennemslag, hvis den gennemføres i et samspil mellem folkeskolens parter.
- Det var trist, at det nationale partnerskab om folkeskolen forliste i september. Måske er der nu en chance for at etablere konkrete partnerskaber om temaerne i regeringens udspil. Skolen ville vinde meget, hvis vi kan anvise en fælles retning og bringe dialogen tilbage på sporet.
- Vi foreslår en række udviklings- og kvalitetsfællesskaber om f.eks. heldagsskoler for de mindste, en ny overbygning, større inklusion og brug af digitale læremidler, slutter Klaus Majgaard.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
