Af Knud Abildtrup, [email protected]
AARHUS: Der er et handlerum - og store forskelle kommunerne imellem, når det gælder eksklusion, indledte kommunaldirektør i Høje-Taastrup, Hugo Pedersen, et debatmøde om inklusion på Kommunaløkonomisk Forum i Aarhus. Det stigende antal elever til specialundervisning har beslaglagt mange økonomiske ressourcer - især når børnene sendes ud af normalklassen til specialskoler eller -klasser.
Og på landkortet over de mere og mindre ekskluderende kommuner kunne man vanskeligt spore hverken politiske, geografiske eller andre tendenser end den, at kommunerne ganske enkelt i forskeligt tempo er kommet i gang med en øvelse, der vil komme over hele landet.
Børne- og kulturdirektør i Næstved, Per B. Christensen, kunne supplere med de seneste års indhøstede erfaringer, at socioøkonomisk sammenlignelige skoledistrikter tidligere sendte svage elever væk fra skolen i ganske forskelligt omfang - tilsyneladende uden anden baggrund end forskellige holdninger til inklusion og eksklusion.
Skræmmende, konstant voksende udgifter på området fik kommunen til at indføre en ny praksis, hvor så at sige samtlige specialmidler nu tildeles den enkelte skole. Skolelederen får ansvaret for samtlige børn i sit distrikt. Den er ikke længere en central pulje at henvise børnene til, bortset fra nogle enkelte af de allermest komplicerede tilfælde - typisk multihandicappede. Derudover er det skolens eget ansvar at få pengene til specialtilbud til at passe.
Politisk er det besluttet, at tildelingen til skolen foregår efter to faktorer: Dels 50 pct. med en generel tildeling alt efter hvor mange elever, distriktet rummer - for mange børn med særlige vanskeligheder som autisme 'rammer tilfældigt' i befolkningen. Dels andre 50 pct., der målrettes skoler, der er særligt socialt udfordrede, fordi elever med problemer med AKT, adfærd, kontakt og trivsel, hyppigere optræder på de skoler. Det vil sige, at forældrenes civilstatus, beskæftigelsesgrad, indkomst og alder spiller ind.
Bisset...
I Næstved skal flere led ind i den samlede proces: PPR skal bl.a. gå fra at bruge alle ressourcer på at finde børn og diagnosticere dem - til at supervisere og understøtte den pædagogiske praksis blandt lærere og pædagoger. Lederne skal afrapportere hver måned - og følge de andre skolers dispositioner.
- Lidt bisset måske, mente direktøren om den nye synlighed på specialområdet, der i Næstved udgør en fjerdedel af alle midler brugt på undervisning.
Fra Gribskov kunne vicekommunaldirektør Claus Thykjær berette om en ny model, der har afløst tidligere tiders centrale kommunale pulje: Nu ligger 30 mio. kr. hos skolelederne enkeltvis, men stadig 45 mio. kr. i en samlet pulje, der dog gradvist også skal ud til skolerne - som i Næstved.
Herfra havde Per B. Christensen også en pointe - adspurgt om flere eller færre forældreklager: Han vurderede, at tilbøjeligheden til at indklage en afgørelse ganske enkelt er større, når den er truffet af 'kommunen', end når den er truffet på den lokale skole.
Foto: http://www.flickr.com/photos/wwworks/4005631298/sizes/z/in/photostream/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
