Flere af de rigeste medlemslande, herunder Danmark, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, ønsker at spare på EU-budgettet. Dermed risikerer EU-støtte til Danmark, heriblandt landdistriktsprogrammet, at blive beskåret, skriver EU Sjælland Nyt.
I år 2013 modtager Danmark kun 0,6 pct. af den samlede landdistriktsstøtte. Det svarer til omkring 790 mio. kr. Derfor vurderer den danske regering, ifølge kilder i Bruxelles, at det godt kan betale sig at spare på det samlede EU-budget, selvom det kan betyde færre støttekroner til eksempelvis landdistrikterne.
Besparelserne skal blandt andet sikre, at Danmark kan få en milliard kroner i rabat på det årlige EU-tilskud.
Tidligst i marts
EU-forhandlingerne om strukturfondsstøtte, som Landdistriktsprogrammet er en del af, blev for alvor skudt i gang sidste uge i EU-Parlamentet, hvor Regionaludviklingsudvalget stemte om en stor lovpakke. Der var mere end 3000 ændringsforslag til det omfattende reformforslag.
Afstemningen har fået ros både af Regionsudvalget - hvor lokalpolitikere fra hele EU sidder - og KL. Det er især EU-Parlamentets ønske om at inddrage lokalpolitikere i udarbejdelsen af partnerskabskontrakter om brug af strukturfonde i de enkelte lande, der glæder KL.
De konkrete beløb til Landdistriktsprogrammet afhænger af EU's flerårige budgetramme. EU-lederne har sagt, at forhandlingerne skal være færdige til december, men på grund af store uenigheder landene imellem forventer mange, at de trækker ud til vedtagelse tidligst i marts 2013.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.