DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Her er de ni største kampe om regionalstøtten

Her er de ni største kampe om regionalstøtten

Regioner skal have en mere fokuseret udvikling, mener ministre - få resten af overblikket her
2. JUL 2012 10.08

Af Sjælland EU Nyt

Når institutioner, skoler og organisationer fra 2014, som forventet, skal modtage EU-støtte til at udvikle regionen, så skal fokus være stærkere end i dag.

Det står klart, efter EU-landene denne uge - med europaminister Nicolai Wammen (S) for bordenden - blev enige om en generel politisk indstilling til EU's samhørighedspolitik, som regionalstøtten ligger under. Det betyder, at de nu er klar til at forhandle med EU-Parlamentet.

Forhandlingerne påvirker de myndigheder, uddannelser, virksomheder, vækstorganisationer, investeringsorganisationer, foreninger og andre, der i dag ofte modtager støtte, eftersom de får andre og nye krav. På nogle områder bliver det til gengæld mere fleksibelt.

På Sjælland kan organisationer eksempelvis modtage tilsammen 72 millioner kroner årligt via Regionalfonden og Socialfonden efter indstilling fra Vækstforum Sjælland - samt de grænseoverskridende Interreg-fonde. Også Landdistriktsfonden og Fiskerifonden har penge til Sjælland.

Men EU-landene og EU-parlamentarikerne er uenige om del, når det kommer til, hvordan pengene skal deles ud. Samlet set har EU-parlamentarikerne lavet mere end 3000 ændringsforslag til EU-Parlamentets holdning til samhørighedspolitikken. Det er et omfattende regelsæt, der spænder udover mange forskellige lovgivningsforslag, der udspringer fra hver deres hjørne af EU-Kommissionen.

Selv om Parlamentet endnu mangler officielt at tage stilling, så er det allerede nu muligt ud fra debatten at skitsere fronterne, der vil kæmpes over i efteråret.

Her er tvisterne:

1) Skal regioner straffes for statsgæld?

Her er den sag, der nok får størst mediebevågenhed. Den rammer nemlig ind i en af de helt store diskussioner på EU-niveau: Hvordan straffer man lande, der låner så mange penge, at det truer stabiliteten? EU-Kommissionen har foreslået - efter pres fra Rådet - at der skal være en såkaldt makroøkonomisk konditionalitet for at få regionalstøtte. Det betyder, at en region kun kan få EU-støtte via strukturfondene, hvis staten som helhed har en sund økonomi. En del lande, der modtager meget i strukturfondsstøtte fra Samhørighedsfonden, er sure over forslaget. De vil også have kravet til at dække landbrugsstøtten, eksempelvis. Ikke desto mindre bakker EU-landene nu samlet op om kravet. Men mange EU-parlamentarikere er imod, heriblandt de to vigtigste ordførere. De mener, at regioner ikke skal straffes for et overforbrug, de ikke selv er skyld i. Så Parlamentet vil nok kræve betingelsen slettet eller ændret. Også regioner og kommuner har via EU-institutionen Regionaludvalget brokket sig over kravet.


2) Hvor stramt fokus skal regionalstøtten have?

En af de store nyskabelser i reformen er, at regionerne skal have et mere fokuseret brug af regionalstøtten. Det kaldes tematisk koncentration. Det vil kræve af de rigeste regioner, som Region Sjælland, at de bruger 80 pct. af regionalstøtten på særlige indsatsområder. Det er forskning og innovation, beskæftigelse, små og mellemstore virksomheder, samt klima- og energiområdet. Tanken er desuden, at regioner efter tankegangen 'smart specialisation' skal fokusere indsatsen. Tanken er, at ikke alle regioner er lige så stærke inden for alle områder. Så man skal bruge pengene, hvor de kan gøre en forskel. Nogle EU-lande vil udvande kravene, så de enkelte regioner får større fleksibilitet, men der er generelt opbakning til kravet. EU-Parlamentet ventes dog at kræve større fleksibilitet. Et ønske fra EU-parlamentarikere er eksempelvis, at også rige regioner får lov til at bruge EU-støtte til at udrulle internetforbindelse.


3) Skal Europa have en ny kategori af regioner i midten af indkomstskalaen?

Kan det passe, at en rig metropol som London skal have samme vilkår for at bruge EU-støtte som en polsk provins? Sådan ser det ud under de nuværende regler, men det vil EU-Kommissionen ændre ved at skabe en ny kategori af regioner. Lige nu findes der de fattige og de veludviklede regioner. Fremover skal der så være en mellemkategori. Denne kategori er en del lande, heriblandt Danmark, imod at indføre. Den nye kategori komplicerer blot reglerne, er modargumentet. Der ser dog ud til at være et knapt flertal i Ministerrådet, hvor EU-landene sidder, og i EU-Parlamentet. Der kan dog stadig komme kampe om vilkårene.

 

4) Hvor meget skal regioner og kommuner bestemme?

Regionerne og kommunerne i EU kæmper lige nu en kamp for at de kan få lov til at bestemme mere over, hvad de kan bruge EU-støtten til. Et stærkt ønske for regionerne er, at de er med til at lave de partnerskabskontrakter, som de enkelte lande skal indgå med EU-Kommissionen. De lokale myndigheder møder dog ikke meget forståelse hos EU-landene. Det gør de til gengæld hos EU-parlamentarikerne, der bakker op om kravet om, at de bliver hørt i processen.


5) Alt det med pengene....!

Som det ser ud nu, må alle regioner forvente at miste en del EU-støtte i forhold til, hvad de modtager i dag. Spørgsmålet er hvor meget. Det er dét, landene nu slås om. 'Vi kan desværre konstatere, at midler går fra fattige til de mere velstående regioner,' sagde ministeren fra Ungarn, et land som ser ud til at miste forholdsvis meget. Ikke desto mindre, så er flere af de velstående lande lodret imod, at deres regioner modtager EU-støtte. 'Skulle de mere veludviklede regioner få strukturfonde, så er den tematiske koncentration vigtig,' sagde den hollandske minister. I EU-Parlamentet er de folkevalgte til gengæld opsatte på, at alle regionerne får så meget EU-støtte som muligt. Dét bliver altså fronten mellem de to EU-institutioner: Rådet vil spare, EU-Parlamentet vil investere. EU-Parlamentets konkrete holdning er dog stadig uklar, eftersom der også blandt EU's folkevalgte er forskellige, nationale interesser på spil.

 

6) Hvordan afskaffer EU flere af de administrative byrder?

Når institutioner, virksomheder og andre organisationer modtager EU-støtte fra strukturfondene, så skal de leve op til et væld af regler. Det er for at forhindre, at der fuskes. Så der skal afleveres kvitteringer, dokumentation for lønudbetalinger og så videre. Men det er for tungt at arbejde med i dag, erkender EU-Kommissionen, der har foreslået forenklinger. Men forenklingerne er ikke vidtgående nok, mener mange. 'Den administrative byrde forbliver for høj,' sagde den hollandske minister og henviste til en rapport, som var blevet lavet i tulipanlandet og nu sendt til EU-Kommissionen. Forenklinger vil også blive et af de store diskussionsemner i forhandlingerne. Alle er i princippet enige om, at forenklinger er gode - men hvordan kan det ske i praksis uden at gå på kompromis med sikkerheden mod snyderi? Det bliver et omdrejningspunkt for forhandlingerne.

 

7) Mindre magt til EU-Kommissionen over rammer for fleksibilitet!

Her er en sag, som EU-parlamentarikerne og EU-landene trods alt virker til at være enige om. En af de helt store forbedringer ved reformen menes at være, at det bliver nemmere at bruge EU-støtte fra forskellige fonde til samme projekt. Det gør det nemmere at lave store, ambitiøse projekter. Men hvordan skal de strategiske retningslinjer være? Hvad er betingelserne? EU-Kommissionen har foreslået, at de selv skal fastlægge rammerne (Common Stragetic Framework) via såkaldte delegerede retsakter, som de har fået som værktøj i den nye Lissabon-traktat. Men EU-landene og de folkevalgte mener omvendt, at de skal fastlægge de overordnede rammer, hvorefter EU-Kommissionen kan lave de mere tekniske specifikationer.


8) Dumt eller smart at kræve resultater for at få fulde beløb udbetalt?

Regionerne får kun deres fulde støttebeløb fra EU, hvis de skaffer resultater. Det kunne være, at regionerne har skabt arbejdspladser eller sikret ny udvikling. Sådan lyder visionen fra EU-Kommissionen. Men mange er imod. "Vi frygter, at det vil føre til, at man bliver mindre ambitiøse," sagde den italienske minister denne uge og fik flere lande til at samtykke. De frygter, at regionerne vil forsøge at få vage resultatkontrakter, så de bliver nemmere at leve op til. Men en del andre, store lande bakker op om den såkaldte 'performance reserve'. Især Polen lovpriste tanken og fortalte, at de selv havde gode erfaringer med lignende modeller. Det skal nævnes, at eventuelle midler i overskud går til samme land og ikke den fælles EU-kasse. Hvad mener EU-parlamentarikerne om performance-reserven? Ligesom KL og Danske Regioner er imod, så har en del EU-folkevalgte udtrykt skepsis. Så Parlamentet kan meget vel tænkes at kræve ændringer.

 

9) Det sjællandske spørgsmål: Nem EU-støtte på Lolland?

Normalt kan der ikke gives regionalstøtte direkte til virksomheder. Det strider mod reglerne mod konkurrenceforvridende statsstøtte. Men i Lolland Kommune er det muligt. Udover Lolland Kommune er også Læsø, Ærø, Langeland, Samsø, Bornholm og 27 danske småøer særlige statsstøtteområder, som de kaldes. I EU-Kommissionens første udspil, lagde EU-embedsmændene op til enten at afskaffe muligheden i Danmark - eller mindske den. Beslutningen træffes dog ikke som en del af pakken om regionalstøtte, men som en særskilt beslutning - og det tyder på, at Danmark også fremover kan få særlige statsstøtteområder.