

Det burde være et liv i sus og dus, men i stedet er kolonihaveforeninger tynget af problemer. Det mener Odense-byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S), som på baggrund af et masseslagsmål ved en generalforsamling i en lokal kolonihaveforening i Odense, har sendt et brev til minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V).
Det skriver TV2 Fyn.
"(...) lad os være ærlige: Det her er ikke kun et problem i Odense. Vi hører om lignende udfordringer fra kolonihaver over hele landet. Det er en national udfordring, der kalder på en national løsning", skriver Claus Skjoldborg bl.a. i brevet.
Odense Kommune oplever flere graverende problemer med kolonihaver. Blandt andet har flere bandekriminelle baser i kolonihaver, hvilket tidligere har fået rådmand for by- og kulturrådmand Søren Windell (K) til at kalde kolonihaverne en "rotterede af kriminelle".
I brevet til Morten Dahlin frygter Claus Skjoldborg ligeledes at kolonihaverne ender som et lovløst område:
"Kolonihaverne – som engang var grønne fristeder for fællesskab og hverdagslykke – er nu ved at udvikle sig til lovløse områder. Flere steder i Odense oplever vi banderelateret aktivitet, utryghed og social uro. Det er ikke længere bare bekymrende – det er det rene vilde Vesten."
Ministeren har ikke svaret på brevet endnu.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.