Halvdelen af unge, der vokser op med alvorlige sociale belastninger, færdiggør aldrig en ungdomsuddannelse. Og to ud af tre af disse unge får senere i livet lange perioder på sociale ydelser, det viser et nyt forskningsstudie fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden.
- Vi kan se en stærk sammenhæng mellem en belastet barndom og manglende ungdomsuddannelse og også en sammenhæng mellem en belastet barndom og langvarig brug af sociale ydelser i det tidlige voksenliv, siger Signe Kær Bennetsen, som er Ph.d.-forsker på Center for Kompleksitet og Sundhed på Københavns Universitet.
Det er sociale belastninger som fattigdom, forældres alvorlige sygdom, død, misbrug eller psykisk sygdom, der kan give svære betingelser i voksenlivet.
Blandt børn med tilsvarende belastninger, men som færdiggør en ungdomsuddannelse, er det kun 19 pct., der bliver afhængige af offentlig forsørgelse.
- Alene det at vælge at søge ind på en ungdomsuddannelse kræver et aktivt valg fra den unge, og at den unge selv og familien har et vist overskud. Vi kan derfor ikke sige, at det er selve ungdomsuddannelsen, der gør forskellen – der kan lige så vel være den unges personlige karakteristika og andre forskelle i den enkelte unges og familiens ressourcer, siger Signe Kær Bennetsen.
Dog mener folkene bag forskningen, at resultaterne giver vigtig viden til skoler, socialrådgivere og andre, som kender til de belastninger, disse unge vokser op med.
Det kan hjælpe med "at identificere, hvilke børn og unge, der har særlig stor risiko for langvarig brug af sociale ydelser senere i livet, og det kan hjælpe de fagprofessionelle omkring børnene med at prioritere deres indsatser og sætte ind overfor de mest sårbare grupper."
Mere om forskningsstudiet
I arbejdet med dette studie, tog forskerne udgangspunkt i tre typer af sociale belastninger i barndommen:
- Materielle afsavn (relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed)
- Alvorlig sygdom eller dødsfald i den nære familie.
- Belastninger for familiedynamikken (forældres alkohol- eller stofmisbrug, skilsmisse, psykisk sygdom i familien eller anbringelse udenfor hjemmet).
Ved hjælp en statistisk model blev alle børn inddelt i fem grupper baseret på , hvor mange og hvilke typer belastninger, de er vokset op med i alderen fra 0-16 år. Det er typen af belastninger samt mængden af de samlede belastninger, der afgør hvilken gruppe, børnene tildeles:
- Lav belastning: 49% oplevede få eller ingen belastninger gennem barndommen.
- Materielle afsavn i tidlig barndom: 20 pct. oplevede materielle afsavn indtil 5-årsalderen - f.eks. relativ fattigdom eller forældres langvarige arbejdsløshed.
- Vedvarende materielle afsavn: 20 pct. oplevede materielle afsavn gennem hele barndommen.
- Tab eller risiko for tab: 7 pct. oplevede alvorlig somatisk sygdom eller dødsfald i den nære familie (søskende eller forældre).
- Høj belastning: 3 pct. oplevede et højt og stigende antal af alle tre typer af belastninger gennem hele barndommen.
Forskerne kortlagde, hvor stor en andel af personer i hver gruppe, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse, når de fylder 30 år.
Derudover undersøgte de, i hvilken grad det at have en ungdomsuddannelse hænger sammen med en senere perioder med langvarig offentlig forsørgelse (her defineret som modtagelse af sociale ydelser – såsom kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension – i mere end 52 uger i træk i alderen 30-35 år.)
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
