Det danske EU-formandskab forhandler i denne tid den såkaldte MFF, EU's flerårige rammebudget for perioden 2014 til 2020. En del lande lægger op til, at der skal satses yderligere på at støtte de fattigste regioner i Europa, hvorfor den samlede danske strukturfondsstøtte ser ud til at blive mindre.
Region Sjælland, der i dag bl.a. får 75 mio. kr. om året via to fonde – Regionaludviklingsfonden og Socialfonden – risikerer altså at miste EU-støtte.
Sjælland EU Nyt har bedt de 13 danske EU-parlamentarikere om at svare på følgende spørgsmål:
Hvor vigtigt er det, at de danske regioner modtager støtte igennem EU's strukturfonde mellem 2014 og 2020 – og hvorfor?
Christel Schaldemose (S)
Jeg mener, at Danmark fortsat skal kunne modtage støtte fra strukturfondene. Det er dog helt afgørende, at vi sikrer, at strukturfondene bruges ordentligt. Derfor skal vi være ligeså kritiske med, hvad pengene går til, som hvis pengene kom 100 pct. fra de nationale budgetter. Målet med strukturfondene skal være at skabe varige arbejdspladser, vækst og miljøbeskyttelse. Det skal være slut med, at billiardklubber og andre projekter, der ikke har noget med udvikling i EU at gøre, fremover får penge fra fondene.
Anna Rosbach (Løsgænger, medlem af den konservative ECR-gruppe)
Jeg ser strukturfondene på lige fod med andre subsidier. Landbrugsstøtten, fiskeristøtten osv. Som borgerlig politiker går jeg ind for et frit marked, og det betyder også, at jeg mener, at strukturfondene bør udfases.
Nu er der ikke udsigt til, at fondene bliver afskaffet. Når midlerne nu er der, mener jeg, at det er vigtigt, at de går til de rigtige ting. Pengene skal ikke bruges som indirekte erhvervsstøtte til eksempelvis byggeprojekter. Det er foreslået, at store dele af fondenes midler i Danmark skal bruges til energirenovering. Det er en god idé.
Ole Christensen (S)
Jeg har selvfølgelig forståelse for, at regeringen arbejder på at reducere EU's budget, og at man ønsker en drøftelse af, hvordan prioriteringerne skal være for 2014-2020.
Når det er sagt, vil jeg også klart give udtryk for, at jeg er meget betænkelig ved den måde, man ønsker at prioritere Strukturfondene fremover – at midlerne i så høj grad skal gives til de mindst udviklede regioner i EU.
Der kan forsvinde 450 mio. kr. hvert år fra Danmark, og med national medfinansiering er det beløb meget større. Så det er et stort beløb til diverse investeringer og projekter, der skaber vækst og jobs. Disse midler er der i høj grad brug for i de områder af Danmark, hvor der er masser af kvalificeret og omstillingsparat arbejdskraft, men for få jobs.
Jeg vil godt være med til, at rammebetingelserne for at få støtte strammes op, således at der endnu mere end i dag fokuseres på de projekter, der skaber vækst, bæredygtig udvikling og arbejdspladser.
En helt personlig kommentar er, at de støttemidler, som Nordjylland har fået gennem mere end 25 år, har været stærkt medvirkende til, at regionen ikke længere halter bagefter alle andre regioner i Danmark. Den omstilling og udvikling, Nordjylland har været igennem, har styrket erhvervslivet, Aalborg Universitet, uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter samt regionen og kommunerne. Således er Nordjylland klar til fremtiden, men selvfølgelig under forudsætning af, at der fortsat investeres i vores landsdel.
Emilie Turunen (SF)
EU's strukturfonde spiller en vigtig rolle for de danske regioner. Kommissionen har faktisk rost Danmark for den måde, vi forvalter strukturfondsmidlerne på og for vores stærke fokus på få områder, der skaber vækst i regionerne. Det er meget positivt og en udvikling vi skal understøtte, også i de kommende år. Det er vigtigt, at midlerne bruges lige så effektivt og målrettet i alle de andre EU-lande.
Bendt Bendtsen (K)
Danmark er nettobidragsyder til EU's budget. Derfor er det helt ok, at der også anvendes midler i de danske regioner. Efter oprettelsen af de regionale vækstfora, hvori der sidder repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og lokale politikere, er der kommet mere struktur på anvendelsen af midlerne fra EU. Midlerne er nu rettet mod: VÆKST! og hermed arbejdspladser.
Alle kender debatten om udkantsområder, men der er behov for at skabe jobs – både til manden i den blå kedeldragt og til de nyudannede akademikere. Ser vi på resultattavlen over, hvad midler tidligere er brugt til, så er der faktisk skabt en masse jobs rundt i Danmark. Der, hvor de dårlige historier opstår, er midler under det, vi kender som Landdistriktsmidler, som ind i mellem bruges skævt. Jeg så gerne, at regeringen fik disse midler ind i vækstforaene, så fokus blev mere prioriteret mod vækst. Jo, der er faktisk god grund til at holde fast i midlerne, da disse midler skaber danske arbejdspladser.
Morten Messerschmidt (DF)
Grundlæggende er strukturfonde en uskik og reelt spild af europæernes penge. Der er ingen indikation af, at de lande, der har modtaget støtten, har udviklet sig nævneværdigt som følge heraf, og derfor burde disse støtteordninger helt afskaffes. Når det er sagt, skal Danmark naturligvis have sin andel, indtil dette kan realiseres. Derfor er det vigtigt, at de danske regioner og den danske regering lægger sig i selen for at modtage de støttekroner, der reelt bør tilkomme os, indtil ordningen helt kan afskaffes og pengene returneres til vores egen fordeling og beslutning.
Britta Thomsen (S)
Det, der er vigtigt i EU, er det, der hedder EU added value. Og det får man jo fx, når regionerne samarbejder på tværs af grænserne igennem særligt Interreg-programmerne og de andre puljer. Jeg synes, at man skulle skære i landbrugsstøtten.
Jeg synes jo, at strukturfondene i høj grad – og særligt Socialfonden – er et socialdemokratisk projekt. Det synes jeg, fordi de steder, hvor man indførte dem tilbage i 1989 – og hvor den skulle støtte de arbejdsløse værftsarbejdere i Nakskov og minearbejdere i Wales – var det jo for at støtte arbejderne.
Så jeg mener, at strukturfondene faktisk er noget, der bidrager til socialdemokratisk politik, og landbrugspolitikken støtter jo de vælgere, der stemmer på Venstre og Konservative – og godsejerne i England. Så hvis det stod til mig, så ville jeg hellere skære i landbruget og så bevare strukturfondsstøtten, for de kommer almindelige mennesker til gode
Jeg mener jo, det bidrager til regional udvikling. Det kan jo påvises. Jeg har selv arbejdet på Nakskov Uddannelsescenter og kender udmærket til, hvordan strukturfondene har været med til at udvikle mange spændende nye tiltag på Lolland og det, man i EU definerer som områder i industriel tilbagegang.
Det er vigtigt, at regionerne får forklaret regeringen, hvad det egentlig er, at vi får ud af det her.
Margrete Auken (SF)
Det er absolut vigtigt at fastholde, at danske regioner også i fremtiden modtager strukturfondsmidler fra EU – det kan hjælpe til at fastholde beskæftigelsen i yderområder. Jeg håber, at resten af EU vil bruge Danmark som model for forvaltningen af strukturfondsmidler.
Jens Rohde, Morten Løkkegaard og Anne E. Jensen (V)
Vores generelle holdning er, at strukturfondsmidler først og fremmest skal gå til at udvikle fattige regioner i fattige lande.
Problemet for regioner og kommuner er, at strukturfondsmidler stort set er den eneste mulighed for støtte til lokal beskæftigelsesfremme i Danmark. Desuden skal en del af Europa 2020-strategien udmøntes gennem strukturfondsmidlerne.
Derfor kan der især være grund til at støtte de programmer, der sikrer samarbejde over landegrænser. Interreg-programmerne har vist sig særligt succesfulde i bl.a. Østersøregionen og ved den dansk-tyske grænse.
Foto: Flickr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.