
Havbørsteormen på antidepressiv medicin, muslinger på p-piller og laks på benzodiazepiner (red. angstsdæmpende medicin). Alle disse er eksempler på, hvordan medicinresterne i vores spildevand påvirker havets dyr. Dyrene er så påvirkede, at de ikke følger deres naturlige instinkter til at gemme sig eller formere sig som de skal. Men medicinrester indgår ikke i myndighedernes tilstandsvurdering af kemisk forurening i vores farvande. Det skriver Politiken.
Det bekymrer Henriette Selck, professor i miljøbiologi og -forurening ved Roskilde Universitet og seniorkonsulent i Tænketanken Hav, at vi ikke ved mere om medicinresternes konsekvenser for miljøet, samtidig med at flere og flere danskere tager medicin dagligt.
Hun peger på, at vi skal blive bedre til at rense spildevandet for kemikalier og medicinrester. Det er dog en udfordring, at medicinrester har vidt forskellige kemiske egenskaber. Derfor er det svært, at udvikle en catch-all løsning.
Ny teknologi på vej
Forskere ved Aarhus Universitet er dog lykkedes med et projekt, som fanger mere en 95 pct. af de aktive medicinrester i spildevandet. I dag fjerner vi omkring 80 pct. Forskerne bruger ozon og aktivt kul til at rense for kemikalier.
Metoderne er blevet testet på spildevandsanlægget i Hillerød, som var udvalgt, fordi anlægget skal gøres klar til at rense spildevand fra det nye supersygehus, der bygges i byen. De var derfor åbne overfor nye måder at rense vandet for medicinrester. Lignende teknologier afprøves i Køge og Aarhus, andre steder er også på nippet til at afprøve det.
Ifølge forskerne er metoden ikke ret dyr, de vurderer, at det vil koste forbrugerne et par hundrede kroner på vandregningen. Projektet er dog ikke helt køreklar endnu, da man stadig arbejder på at give det en mere fornuftig økonomi.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.