Siden kommunalvalget i 2021 er kommuneskatten steget i 27 kommuner og sænket i syv, hvilket betyder, at borgerne i mere end hver fjerde kommune nu betaler mere til kommunekassen. Samlet set er kommuneskatterne på landsplan steget med omkring 1,3 mia. kr., viser en opgørelse fra Altinget.
Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef emeritus ved Vive, har der med få undtagelser været meget lidt lyst til at sænke kommuneskatten. Han peger på, at det er til trods for statens årlige tilførsel af milliarder til kommunerne, som ofte overstiger det, de faktisk må bruge. Resultatet er, at kommunernes samlede kassebeholdninger er vokset markant og nu nærmer sig 70 mia. kr.
- Det tyder isoleret set på en ringe lyst til at bruge skattesatsen som ’konkurrenceparameter’ i forhold til borgerne, siger han.
Alene i Frederiksberg Kommune er kommuneskatten steget med over 500 mio. kr. Det er den største stigning både opgjort i procentpoint, i beløb og pr. borger. Før kommunalvalget i 2021 havde Frederiksberg Kommune landets laveste kommuneskat, skriver Altinget.
De ansvarlige politikere peger i dag på hinanden - og på Christiansborg - som årsagen til skattestigningen. Socialdemokratiet henviser til, at man efter valget overtog en presset økonomi og måtte hæve skatten, mens både Konservative og Venstre fremhæver, at ændringer i udligningsordningen og et rødt flertal i kommunalbestyrelsen gjorde det umuligt at holde løftet om uændret skat.
Modsat er den største skattelettelse sket i Københavns Kommune, hvor man gennem de seneste fire budgetforlig gradvist har sænket kommuneskatten. I 2026 når den ned på landets laveste niveau, hvilket samlet set sparer københavnerne for over 650 mio. kr. årligt.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
