

KØBENHAVN: I 2026 vil Københavns Kommune have den laveste indkomstskat af alle kommuner – det er i hvert fald beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) indtryk efter at have talt med flere andre kommuner.
- Jeg er ret sikker på, at Københavns Kommune ender med den laveste skat, og jeg håber, at vores sænkelse af skatten kan være med til at starte et kapløb blandt landets kommuner om at have den laveste kommuneskat, siger han til DK Nyt.
I den nyligt indgåede budgetaftale for 2026 er det besluttet, at indkomstsskatten sænkes med 0,11 procentpoint til 23,39. Københavns indkomstskat vil derved være 0,01 procentpoint lavere end i Vejle Kommune, som i 2025 har landets laveste skatteprocent på 23,40 procent.
Ifølge borgmesteren er skattelettelsen et tegn på, at man gennem mange år har haft en "alt for velpolstret" kommunekasse, hvilket han har været imod, lige siden han blev en del af Borgerrepræsentationen.
- Nu er det fire år i træk, at vi har sat skatten ned, så jeg synes ikke, at det har noget at gøre med, at København har for mange penge, men det handler om, at København har indkrævet for meget skat gennem mange år, og det er ikke noget, man skal gøre som kommune, forklarer han.
Kommunen har sænket skatten i flere år, ser du, at det også vil ske fremadrettet?
- Jeg synes ikke, der er noget, der tyder på, at Københavns Kommune fremover ikke har rum til at kunne gøre det. Vi har taget nogle ordentlige livtag med effektiviteten i kommunen gennem årene, men der er stadigvæk rum til, at vi kan blive mere effektive i Københavns Kommune. Vi har stadigvæk en meget velpolstret kommunekasse, hvor der også er mulighed for, at vi kan bruge noget af den likviditet til at sætte skatten ned, siger han og tilføjer:
- Jeg kommer ikke til at hænge et stort banner op, hvor der står "mission accomplished". Vi fortsætter den vej, der hedder, at skatten skal sænkes i København.
Giver andre mulighed for at sætte skatten op
Han peger på, at skattelettelserne vil gøre gavn i kommunen, fordi det er med til at imødegå, at det er dyrt at bo i landets hovedstad, samtidig med at fødevarepriserne har været stigende.
Der er andre kommuner, hvor man kæmper lidt mere med økonomien. Tænker I, at I sender et bestemt signal til nogle af de andre kommuner, nu når I igen har mulighed for at sænke skatten?
- Som liberal sender det et signal om, at man ikke skal indkræve mere i skat, end man har brug for. Og det er vigtigt, at den offentlige sektor ikke skal vokse, men gerne må være på en moderat slankekur, hvor man tilpasser løbende, siger Jens-Kristian Lütken og fortsætter:
- Og sådan som systemet er indrettet; hvis der er nogle kommuner, der gerne vil sætte skatten op, så er Københavns Kommune den eneste kommune, hvor det betyder noget at sænke skatten ned. Det er det, der giver en stor pulje til at kunne sætte skatten op i de kommuner, hvor man har brug for det. Jeg synes jo ikke, at man skal sætte skatten op nogen steder, men hvor der er et politisk flertal for det, har man rent faktisk muligheden for det, fordi Københavns Kommune sætter skatten ned.
Afventer tilskud
København er én blandt fem kommuner, der ansøger om tilskud til at sænke indkomstskatten. Kommunen ansøger om 164,19 mio. kr., Frederiksberg ansøger om 36,92 mio. kr., Gentofte om 36,51 mio. kr., Rudersdal om 10,85 mio. kr. og Frederikssund ansøger om 10,17 mio. kr.
De samlede ansøgninger løber derved op i 258,64 mio. kr., hvilket er 58,64 mio. kr. mere end puljen, som er på 200 mio. kr.
Selvom kommunerne ikke har fået svar på deres ansøgninger endnu, er Jens-Kristian Lütken ikke bekymret for, om København har råd til den aftalte skattenedsættelse.
- Man kan godt sige, at det er lidt i blinde, at vi budgetterer, når vi ikke kender tilskuddet endnu. Men vi budgetterer konservativt i forhold til, hvor meget tilskud vi får, siger han og tilføjer:
- Traditionelt set er der ikke særlig mange kommuner, der søger tilskuddet, så der plejer ikke at være rift om pengene. Og København plejer at få det beløb, der er tilbage, når de andre kommuner har fået – og det er altid et stort beløb.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.