I sidste uge udkom Cepos med beregninger på, hvor kommuneskatten er steget eller faldet mest siden sidste valg. Her kunne det bl.a. ses, at Frederiksberg og København bevæger sig i modsatrettede retninger, med hhv. en stigning på 1,77 procentpoint og et fald på 0,30 procentpoint.
- Det er bemærkelsesværdigt, at Frederiksberg, der tidligere var en foregangskommune for lav skat, nu er den kommune, hvor skatten er steget mest. Omvendt ser vi, at København har sænket skatten mere end nogen anden kommune, siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i Cepos.
Ifølge Cepos' beregninger betyder det, at en funktionærfamilie i København har fået en skattelettelse på 2.700 kr., hvorimod en funktionærfamilie på Frederiksberg betaler 15.700 kr. mere i skat, end de gjorde ved sidste kommunalvalg.
Hvad kan man uddrage af tallene?
Spørger man Niels Jørgen Mau Pedersen, som er ekspert i kommunaløkonomi hos Vive, er ændringerne siden 2021 i gennemsnit ikke specielt store, hvilket er interessant i sig selv - ud af 98 kommuner, er det kun 34 kommuner, der har ændret på skatteprocenten siden 2021. I 64 kommuner er skatteprocenten altså urørt.
- Det er i virkeligheden ikke ret mange kommuner der har ændret på skatteprocenten, som jo ellers er et væsentligt valgparameter for kommunerne, siger Niels Jørgen Mau Pedersen til DK Nyt.
Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen er det i virkeligheden et sundhedstegn, når skatteprocenten ændrer sig, fordi det betyder, at den decentrale model lever endnu.
- Hvis skatteprocenterne ligger stille er det som om, at borgerne ikke har noget at skulle have sagt i forhold til, om de gerne vil betale lidt mere for bedre service eller ej. Når den ændrer sig viser det, at politikerne bruger den ændringsparameter, de har til rådighed. Det, synes jeg, er en god ting.
Men derudover er det begrænset, hvad man kan uddrage af tallene, fordi der er mange parametre, der spiller ind på kommuneskatten. Her peger Niels Jørgen Mau Pedersen blandt andet på, at konjunkturerne har ændret sig meget siden 2021, hvor der stadig var corona. Derudover kan der være nogle eftervirkninger af udligningsreformen eller andre lokale forhold, der spiller ind.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
