Klar til almene boliger i Vinge-bydelen

KORT NYT29. APR 2020 12.16

FREDERIKSSUND: Der er nu politisk flertal i Frederikssund Kommune for at bygge almene boliger i Vinge Centrum tæt på den kommende S-togsstation, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Boligselskabet Rosenvængets skal etablere cirka 209 nye almene boliger, tegnet af arkitektfirmaet Mangor & Nagel, og med et parkeringshus til minimum 112 biler. Boligerne består af ti rækkehuse, seks etagebebyggelser i to-seks etager og et punkthus i hvert delområde, otte etager i delområde I og ti etager i Vinge Centrum.

De nye beboere kan formentlig begynde at flytte ind i foråret 2022.
De bliver dog ikke de første i den nye by, som i forvejen har Deltakvarteret med omkring 100 børn og voksne i ejerboliger.

ka
 
 
 
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev