Frederikssund får 10-minutters drift på s-togene

KORT NYT7. FEB 2020 12.23

FREDERIKSSUND: DSB halverer ventetiden mellem s-togsafgangene fra Frederikssund til København, hvor turen fremover kan gøres på 45 minutter, oplyser kommunen.

Ti minutters-driften er et længe udtrykt ønske fra nordsjællænderne og træder i kraft med DSB's næste køreplan den 13. december. Dermed får kommunen et lille plaster på såret i forhold til, at den kommende Vinge Station først kan tages i brug fra samme dato, selv om stationen står færdig i sensommeren.

- Jeg havde gerne set, at DSB kunne indarbejde Vinge Station i køreplanerne allerede ved stationens færdiggørelse, så togene kunne standse i Vinge i løbet af sommeren. Det har vi også gjort DSB opmærksom på i vores høringssvar til køreplanforslaget. Når det er sagt, så er det rigtig glædeligt, at vi nu får den 10-minuttersdrift, som vi så længe har ønsket os. Og man kan fremover være sikker på at nå København H på tre kvarter. Det giver en bedre betjening af pendlerne i Frederikssund, siger formand for teknisk udvalg Tina Tving Stauning (S).

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt