
Af Claus G. Theilgaard
BORNHOLM: De morgenfriske vælgere i Svaneke blev hertil morgen mødt af alvorlige tekniske problemer i valglokalet på Svanekegården. Den pc, der sikrer den elektroniske registrering af vælgerne, virkede ikke.
De tekniske problemer skabte lange køer og flere vælgere forlod valgstedet med uforettet sag og ordene: ' Det gider vi inte vente på'. En ældre dame sagde: 'Kan man ikke bare bruge papir og blyant'.
Og sådan blev det. Valget blev genoptaget på den gode gammeldags facon med tykke valgbøger, hvor der med sirlig omhu krydsedes af, hvem der havde stemt. Efter tre kvarter så det ud til, at den elektroniske registrering af vælgerne blev fikset og de tilforordnede vil nu forsøge at scanne de afkrydsede vælgere ind i systemet.
En af de morgenfriske vælgere i Svaneke er tidligere landbrugsminister Niels Anker Kofoed. Maden til de tilfordnede står blandt andre tidligere borgmester i Nexø, Annelise Molin, for. Den markante socialdemokrat forlod i forrige periode partiet og stiftede Regionslisten. Hun genopstiller ikke.
Ifølge DR Bornholm, så var de tekniske problemer afhjulpet i løbet af en times tid, og valghandlingen kunne fortsætte som planlagt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.