Med lidt over 100 dage til kommunalvalget 18. november er kommunerne allerede i gang med forberedelserne.
Det handler blandt andet om at være klar til, at uforudsete hændelser som vildt vejr, angreb eller trusler kan gøre valgsteder utilgængelige.
Ifølge chef for Borgerservice i Aarhus og ansvarlig for valghandlinger Lene Hartig Danielsen er fokus på, at valget skal kunne gennemføres på forsvarlig vis, uanset hvad der måtte ske.
Og det er man allerede i fuld gang med i Aarhus fortæller hun.
- Vores overordnede blik, når vi forbereder og afvikler valg, er altid "fortsat sikker drift". Vi har prøvet at forberede, hvad der kan ske før valgdagen, på valgdagen og på fintællingsdagen, hvor vi for eksempel tæller de personlige stemmer.
- I Aarhus har vi et aktionskort-katalog med forskellige scenarier. Det kan være, at strømmen går på et valgsted på valgdagen, eller at et valgsted brænder. Det har vi rent faktisk prøvet før i Aarhus, siger hun.
Skal trænes i beredskabssituationer
I aftalen om kommunernes økonomi for 2026 er regeringen og Kommunernes Landsforening enige om at styrke kommunernes beredskab til at håndtere uforudsete begivenheder i forbindelse med valg.
Aftalen blev indgået i lyset af "den ændrede sikkerhedssituation", der i aftalen ikke defineres nærmere.
Men flere myndigheder har tidligere advaret om et øget trusselsniveau for sabotage mod infrastruktur, cyberangreb og misinformation blandt andet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Valgmedarbejdere skal trænes i beredskabssituationer. Kommunernes beredskabsplaner skal omfatte valg. Og de skal jævnligt afholde beredskabsøvelser på valgområdet, lød det i aftalen.
De centrale retningslinjer for beredskabet på valgsteder skal drøftes mellem Sundheds- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening efter sommerferien, oplyser ministeriet.
Men i vejledningen til kommunerne om kommunalvalget står der, at kommunerne skal forberede sig på alt fra tekniske nedbrud af valgsystemet, strømforsyningen og kommunens hjemmeside til misinformation, brand, angreb og trusler.
Skal være forberedte på at flytte valgsteder
Kommunerne skal være forberedt på, at valgsteder skal kunne flyttes med kort varsel, hvis de bliver utilgængelige. Det kunne også være på grund af sne eller oversvømmelser.
Det kræver, at der er systemer for stemmesedler og valglister og en procedure for forsegling af stemmeurner, og for hvordan de skal flyttes, fortæller Lene Hartig Danielsen.
- Det er sådan set grundlaget for valgets legitimitet, at du kan redegøre for stemmesedler, hvad der er stemt, og at der er styr på valglisterne, siger hun.
Ifølge Lene Hartig Danielsen vil man formentlig blandt andet lave nogle onlinekurser til kommunens valgmedarbejdere i løbet af efteråret for at klæde dem bedre på.
I Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af de kommunale beredskaber, vil man efter sommerferien have fokus på beredskabet for valgdagen, fortæller sekretariatschef Bjarne Nigaard.
- Vi vil se på, hvordan vores bistand til valgmyndighederne kan foregå på alle de lokale valgsteder med den erfaring, vi har, for eksempel om personsikkerhed, siger Bjarne Nigaard.
Kommunalvalg afholdes hver fjerde år
- Kommunalvalg afholdes altid den tredje tirsdag i november hvert fjerde år. Næste gang er 18. november 2025.
- Der skal vælges nye medlemmer af de 98 byråd eller kommunalbestyrelser i de danske kommuner.
- Ved kommunalvalg kan man enten stille op for et nationalt parti eller en lokal partiliste eller som løsgænger.
- For at kunne stemme skal man være fyldt 18 år. Desuden skal man have fast bopæl i Danmark og enten være statsborger i Danmark eller et andet EU-land, Island eller Norge eller have boet mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Kilde: Borger.dk.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
