dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Søg bredt, lyder det fra direktør Anders Hyldgaard hos BoligPortal, der har nye tal for, at det kan være svært at skaffe sig en lejebolig som kommende studerende. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Brandvarmt lejeboligmarked vil udfordre tusindvis af nye studerende

Nye studerende, der vil bo centralt, kan få ekstra svært ved at få tag over hovedet.   
29. JUL 2025 6.31

Landets uddannelsesbyer bliver snart fuld af knap 60.000 nye studerende, der forbereder sig på år med læsning, læring og fredagsbarer.

Og de fleste har et stort ønske om at bo i de smarte brokvarterer i København, i centrum af Aarhus eller det indre Odense eller Aalborg, alt afhængig af i hvilken by de skal tilbringe studietiden.

Men det kan vise sig svært at finde lejeboliger og værelser på de centrale placeringer, hvis der ikke er et forældrekøb eller gode kontakter inde i billedet.

Nye tal fra BoligPortal, Danmarks største portal for udlejning af lejeboliger, viser, at der er historisk få ledige lejeboliger i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Tag eksempelvis Aarhus. Her har 7 procent flere personer end sidste år søgt ind på byens uddannelser.

Men mens der sidste år var den såkaldte tomgangsprocent - andelen af ledige lejeboliger - på 4,5, hedder tallet nu 1,5.

I København, der også har flere ansøgere end tidligere, er tomgangsprocenten gået fra 3 til 1,9. I Odense er den gået fra 3,6 til 2,6, og i Aalborg hedder det fra 7,3 til 5,4 procent.

Anders Hyldborg er direktør hos BoligPortal, og han kalder det et tilbagevendende problem med manglen på boliger. Dog ser det særdeles kritisk ud i år.

- Det seneste stykke tid kan vi se på vores data, at der ikke er kommet mange nye boliger ind på det frie marked. Den enorme efterspørgsel, som også er en pukkel, har sværere ved at blive opfyldt, siger han.

Anders Hyldborg opfordrer dog også de unge til at slå koldt vand i blodet. Alle skal nok få en bolig. Spørgsmålet er bare, hvor det bliver.

Her opfordrer han til at søge bredt.

Foruden problemet med de manglende lejeboliger er de lejeboliger, der rent faktisk findes, også steget i pris. En lejlighed mellem 40 og 60 kvadratmeter i det centrale København koster eksempelvis gennemsnitligt 11.000 kroner i dag.

Men ifølge beregninger fra BoligPortal er der på tværs af byerne en besparelse på mellem 1200 og knap 2500 kr. ved at flytte fem til syv kilometer væk fra centrum.

- Det kan være, man skal kigge på byer, der ligger tæt på de store byer og så pendle i en periode, siger han.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/brandvarmt-lejeboligmarked-vil-udfordre-tusindvis-af-nye-studerende

GDPR