
Kommunerne skal i langt højere grad undersøge mulighederne for at anbringe børn i familiens netværk, når børn skal anbringes uden for hjemmet. En ny undersøgelse fra SFI viser, at det gavner barnet.
En ny undersøgelse fra SFI dokumenterer effekten af netværksanbringelser. SFI har gennemført et effektstudie, der har sammenlignet netværksanbringelser med almindelige familieplejeanbringelser, og som også har taget højde for de forskellige udgangspunkter, som børnene havde, inden de blev anbragt.
Undersøgelsen viser, at når børn skal anbringes, så vil mange børn udvikle sig og trives bedre ved at blive anbragt hos voksne, som de i forvejen kender og er trygge ved, og hvor de føler sig som en fuldstændig inkluderet del af familien. Disse såkaldte netværksanbringelser er mere stabile og skaber bedre kontinuitet for barnet, fordi der sker færre sammenbrud i anbringelserne. Derudover får barnet bedre mulighed for at bevare og udvikle de relationer, der var inden anbringelsen.
Klar anbefaling
De positive resultater, som forskningen viser, er en af grundene til, at Benedikte Kiær gerne ser, at kommunerne i endnu højere grad benytter netværksanbringelser:
- Jeg vil klart anbefale, at kommunerne altid tjekker og undersøger muligheden for en netværksanbringelse, når de skal finde den hjælp, der passer til det enkelte barn. Og kommunerne skal selvfølgelig støtte op om netværksplejeforældrene med efteruddannelse og supervision - noget som vi indførte med Barnets Reform.
Netværksanbringelser blev indført i serviceloven med Anbringelsesreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2006. Heri blev det også præciseret, at kommunerne altid skal overveje, hvordan man systematisk kan inddrage udsatte børns familie og netværk, så deres viden og ressourcer bliver brugt til barnets bedste.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.