’Børn- og Unge håndbogen 2011. Servicelovens regler om børn og unge’

Af Paul Hegedahl

Erik Jappe:
'Børn- og Unge håndbogen 2011. Servicelovens regler
om børn og unge';
Frydenlund, København 2010, 13. udgave.
448 s., hft. (limryg), 15 x 22 cm.
Bilag med optryk af Serviceloven, Retssikkerhedsloven, diverse
relevante bekendtgørelser, taksttabeller og børn & unge-statistik.
satser, stikordsreg.
Kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-866-3.

Denne 13. udgave af 'Børn- og Unge håndbogen' er opdateret med alle relevante lovændringer, nye vejledninger, principafgørelser og takster. Bogen giver således et grundigt overblik over reglerne inden for området, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2010. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde:

• Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge
• Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge
•  Indførelse af Barnets Reform

Nye bekendtgørelser, vejledninger, ombudsmandsafgørelser, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2009, er også indarbejdet i bogen.

Bogen henvender sig til alment interesserede, til kommunernes sagsbehandlere, pædagogisk personale og andre, der professionelt beskæftiger sig med børn.

Det historiske forløb
I sin indledning beskriver forfatteren det historiske forløb på området således:

'Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da:

1993: I 1990 kom Betænkning nr. 1212 om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr. 1212 fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19.6. 1992 til ikrafttræden den 1.1.1993. Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt.

2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.

2004-2006: Anbringelsesreformen trådte i kraft pr. 1.1.2006. Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang.

2005: Betænkning nr. 1463 om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes "et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes". Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for såkaldte "åbne adoptioner", hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt.

2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra 1.7.2009 trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i 2009. Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter.

2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr. 1.1.2011. Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i "Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område" - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet.

Fra LF 178 (09/10): For at nå målene sættes der ind på en række områder. Mulighederne for tidlig indsats forbedres, børn og unges rettigheder styrkes og det præciseres, at indsatsen altid skal tilrettelægges ud fra en vurdering af barnets eller den unges behov. Der er flere initiativer, som skal understøtte udsatte børn og unges sociale relationer og kvaliteten af indsatsen både i forvaltningen og i behandlingstilbuddene. Endvidere understreges det med reformen, at indsatsen over for den enkelte altid skal tilrettelægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov. Kontinuitet i indsatsen understøttes endvidere af et forslag om bedre samarbejdsmuligheder mellem myndigheder og nye tiltag om støtte til de 18-22 årige i form af efterværn.
Det er et centralt princip i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer. I de tilfælde, hvor forældrene ikke kan tilbyde dette, må der gives barnet en støtte, som sikrer, at barnet på anden vis vokser op i et trygt omsorgsmiljø. Der skal altid tages højde for, at barnet eller den unge samtidig får den specialiserede behandling, der er behov for.
Et andet centralt princip er, at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen, og at indsatsen altid skal målrettes barnets udvikling og trivsel. I de tilfælde, hvor der er en modsætning mellem f.eks. barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er barnets behov, der er i centrum. I langt de fleste tilfælde vil det dog være til barnets bedste, at støtten gives med udgangspunkt i et tæt samarbejde med forældrene, herunder at forældrene får hjælp til at bakke op om barnets opvækst.
Endeligt har det været afgørende at rette fokus på kvaliteten i den indsats, der gives. Det er ikke tilstrækkeligt, at der træffes de rette afgørelser om børnene. Det er helt afgørende, at den støtte, der iværksættes, er af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sig og får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.

Afbureaukratisering
Satspuljepartierne har med aftalen lagt vægt på, at reformen ikke medfører yderligere bureaukrati i kommunerne. Det har således været afgørende, at der ikke indføres unødvendige procesregulerende regler, som kan medføre et uhensigtsmæssigt tidsforbrug i den kommunale administration. I forlængelse heraf indeholder forslaget om Barnets Reform en række afbureaukratiserende tiltag, med henblik på at skabe bedre mulighed for at de kommunale medarbejdere kan undgå at bruge tid på unødvendig administration. Satspuljepartierne er enige om, at effekterne på den kommunale administration af Barnets Reform skal evalueres efter to år.
Reformen indeholder konkrete afbureaukratiseringsforslag i forbindelse med ændringsforslagene til den børnefaglige undersøgelse, handleplaner, godkendelse og tilsyn, foranstaltninger, standarder for sagsbehandlingen, underretning og tværfagligt samarbejde.'

Indholdet
Ud over indledning og en generel beskrivelse af børn- og unge-bestemmelserne samt en række bilag med optryk af Serviceloven, Retssikkerhedsloven, diverse relevante bekendtgørelser, taksttabeller og børn & unge-statistik, satser og stikordsregister har bogen 20 kapitler, der er grundigt og systematisk disponerede

Kapitel 1. Forvaltningen og borgeren m.v.
Forhold vedrørende forvaltningen og borgeren. Bl.a. om børn- og unge-udvalgets
Sammensætning go kompetence.

Kapitel 2. Underretningspligt, oplysningspligt og straffebestemmelser
Lovens regler om underretningspligt og oplysningspligt. Servicelovens straffebestemmelser
omtales kort.

Kapitel 3. Rådgivning, konsulentbistand m.v.
Mulighederne for at får rådgivning, vejledning, konsulentbistand og korterevarende behandling m.v.
Kapitel 4. Undersøgelser af barnets forhold
I en række situationer kan kommunen foranstalte, at der bliver foretaget undersøgelser
vedrørende et barns forhold. Her kan læses om sådanne undersøgelser iværksat med
eller uden samtykke fra de berørte parter.

Kapitel 5. Afgørelser om foranstaltninger efter § 52
Betingelserne for at kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger, herunder om
samtykke fra de berørte parter. Hvilke foranstaltninger i hjemmet kan iværksættes uden
samtykke.

Kapitel 6. Hjælpeforanstaltninger efter § 52 og § 54, forældrepligt og ungepålæg
De enkelte foranstaltningstyper der kan iværksættes efter børn- og unge-reglerne samt
reglerne om forældrepålæg og ungepålæg.

Kapitel 7. Tvangsanbringelser
Betingelserne for hvornår der kan ske tvangsfjernelse af et barn og om hvilke krav, der
stilles til indstillingen om tvangsfjernelse.

Kapitel 8. Foreløbige afgørelser
I nogle akutte tilfælde kan det være nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse om
anbringelse af et barn uden for eget hjem.

Kapitel 9. Handleplaner og valg af opholdssted
Redegørelse for handleplaner i forbindelse med indsatsen over for børn og unge.

Kapitel 10. Formidlet døgnophold i plejefamilier og opholdssteder m.v.
Forskellige typer opholdssteder, om godkendelse af disse samt om betaling m.v.

Kapitel 11. Døgninstitutioner for børn og unge
Om forskellige typer døgninstitutioner, hvor børn kan anbringes

Kapitel 12. Tilsyn og opfølgning m.v.
Reglerne for tilsyn med børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem samt reglerne
for ændring af opholdssted, opfølgning m.v.

Kapitel 13. Samvær og kontakt
Om retten til samvær og kontakt. Hvornår kan der ske begrænsning og afbrydelse af
samværet og kontakten mellem barnet og forældrene.

Kapitel 14. Magtanvendelse, brevkontrol m.v.
Reglerne for bl.a. brev- og telefonkontrol i forhold til børn og unge, der er anbragt på
døgninstitutioner og i sikrede afdelinger.

Kapitel 15. Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser
Hvornår kan der ske hjemgivelse af et barn anbragt uden for eget hjem samt reglerne
for videreførelse af anbringelser.

Kapitel 16. Foranstaltninger for unge over 18 år
Tilbud om støtte til unge over 18 år efter børn- og unge-reglerne.

Kapitel 17. Privat familiepleje og dagplejehjem
Til familier, der ønsker at få et barn i privat familiepleje, skal der udstedes en plejetilladelse.
Hvordan det foregår. Desuden om private døgnplejehjem.

Kapitel 18. Adoption uden samtykke
Reglerne for adoption uden samtykke.

Kapitel 19. Forsøgsordninger
Mulighederne for at iværksætte forsøgsordninger og etablere nye/alternative institutionsformer.

Kapitel 20. Finansiering og refusion
Kommunal finansiering, takster og refusion.

Om forfatteren
Erik Jappe er socialrådgiver, forfatter og tidligere underviser. Han har i en årrække stået bag en lang række socialfaglige bøger på Bogforlaget Frydenlund, herunder en del årbøger om lovstof.

Supplerende links
http://www.erikjappe.dk/
Forfatterens hjemmeside

http://www.frydenlund.dk/nyheder/index.php?id=4936
Man kan tilmelde sig som abonnent på Kontanthjælpshåndbogen, Børn- og ungehåndbogen samt Pædagogisk lovsamling via forlagets hjemmeside