Danmarks Biblioteksforenings har netop afholdt årsmøde i Esbjerg for flere end 400 kulturpolitikere, biblioteksfolk og andre interessenter, oplyser foreningen.
På årsmødet blev foreningens hidtidige formand Vagn Ytte Larsen (S), genvalgt for en ny fireårig periode.
1. næstformand Hanne Pigonska (V) blev ligeledes genvalgt for en ny fireårig periode.
Foreningens 2. næstformand, publikumschef på Aalborg Bibliotekerne Kirsten Boelt, som tiltrådte posten midt i sidste valgperiode, blev også valgt for den kommende valgperiode.
Den helt nye rapport om bibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under Kulturministeriet, blev diskuteret grundigt.
Rapporten lancerede en nyskabelse, hvor visionen for en samlet indgang til Danskernes Digitale bibliotek blev fremlagt.
Foreningens årsmøde var startskuddet til at man begynder at udforme den vision, der sikrer den samlede indgang til alle de digitale ydelser og materialer - så man kun behøver 'handle et sted', når man vil bruge bibliotekernes mange tilbud på nettet
På årsmødet blev visionerne for fremtidens biblioteker blev debatteret ivrigt, blandt andet med deltagelse af medlemmer af Folketingets kulturudvalg. Desuden blev bibliotekernes nye fælles børnesite pallesgavebod.dk officielt præsenteret sammen med en række spændende indlæg fra nationale som internationale oplægsholdere.
Til næste år finder årsmødet sted i Helsingør, på det til den tid helt nye Kulturværft.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.