dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Viborg håber stadig på forbrændingsanlæg

Vejles nej var forventeligt, mener man i Viborg. Men man håber, at projektet kan fortsætte alligevel
KORT NYT
25. AUG 2011 14.48

VIBORG: Det kommer ikke bag på formanden for teknisk udvalg i Viborg, Søren Gytz Olesen (SF), at byrådet i Vejle onsdag aften sagde nej til at være med til planerne om det store forbrændingsanlæg i Kjellerup. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Det var forventeligt, at byrådet ville sige nej. Når en kommune ikke vil medvirke, påvirker det naturligvis den mængde affald, som anlægget kan forvente at få, siger Søren Gytz Olesen til avisen.

Borgmester Søren Pape Poulsen (K) håber ikke, at Vejles nej betyder, at hele projektet vil falde på gulvet. Det vil være ærgerligt for hele Viborgegnen, siger han.

- Jeg mener ikke, at vi på baggrund af Vejle Kommunes beslutning skal droppe vores planer, siger han.

jos

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/viborg-haaber-stadig-paa-forbraendingsanlaeg

GDPR