VIBORG: Energistyrelsen har trukket en tilladelse tilbage til at bygge et affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, skriver Midtjyllands Avis.
Uffe Henneberg (V), medlem af kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande og formand for affaldsselskabet L90, der vil bygge anlægget, mener, der er fejl i Energistyrelsens vurderinger, der bl.a. går på, at der ikke er affald nok til anlægget.
Men det holder ikke, siger Henneberg. Om nødvendigt vil L90 kontakte ministeren for at få omgjort Energistyrelsens indstilling. Men foreløbig er L90 igang med at kommentere overfor Energistyrelsen.
Energistyrelsen mener i øvrigt, at der er kapacitet nok til at forbrænde affald i landet fem til otte år frem.
Varmeværket, der i september 2009 fik tilladelse til at etablere et anlæg, der kan brænde affald af fra 800.000 jyder, ville koste næsten én milliard kroner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.