VEJLE: Byrådspolitikerne i Vejle vedtog onsdag at planerne for et kæmpe forbrændingsanlæg ved Kjellerup nord for Silkeborg, der efter planen skal forsyne 31.000 husstande med fjernvarme, foreløbig skal stilles i bero. Dermed er anlægget for alvor i vanskeligheder, skriver Jylands Posten.
- Hvis anlægget bygges, skal vi gældsætte os for mellem 140 og 150 mio. kr. Det er mange penge, når vi ikke i vores glaskugle kan se, hvordan affaldsmængden vil udvikle sig. Vi risikere at stå i en situation, hvor vi må importere affald for at fodre anlægget. Hvordan omverdenen vil reagere på den situation ved vi ikke, siger Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V) til avisen. Han er samtidig utryg ved økonomien i projektet.
Flere embedsmænd fra L90s ejerkommuner har offentligt kritiseret planerne, bl.a. at L90 har tegnet et billede af en kunstig lav pris for afbrænding af affaldet ved at vælge at afskrive anlægget over en periode på 30 år ved hjælp af et såkaldt annuitetsprincip. Havde selskabet valgt i stedet som de fleste andre at afskrive lineært over 20 år, ville prisen blive mere end fordoblet.
En anden ejerkommune, Holstebro, har sagt nej til planerne og har bedt om at træde ud af ejerkredsen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.