
Af Kim Rosenkilde Nielsen, [email protected]
Margrethe Vestager (R) afviser CEPOS-kritik af udligningsordningen. Ifølge den liberale tænketank har ordningen ellers ført til en så stor omfordeling mellem kommunerne, at der siden 2011 sker en decideret 'overudligning.'
Det skal forstås sådan, at et højt beskatningsgrundlag i en kommune ikke længere betyder, at kommunen også har et højt serviceniveau. Den sammenhænge er ifølge CEPOS vendt på hovedet på grund af udligningen og skattestoppet, sådan at lavere indkomst nu betyder højere serviceniveau.
Men ifølge økonomi- og indenrigsministeren har CEPOS ikke dækning for den konklusion i sine analyser. Det fremgår nemlig af tænketankens arbejdspapir, at sammenhængen mellem beskatningsgrundlag og serviceniveau ikke er statistisk signifikant i årene 2001-2007 og 2010 - 2011.
Det vil med andre ord sige, at beskatningsgrundlaget i de pågældende år ikke er en særligt god forklaring på kommunernes serviceniveau.
- Det hævdes, at der for 2011 er opstået en situation, hvor der er en negativ sammenhæng mellem kommunernes beskatningsgrundlag og deres serviceniveau...Det kaldes i arbejdspapiret for en ny form for overudligning. Der er dog tale om en stramning af konklusionen, som ikke kan underbygges af analysen, skriver ministeren i et svar til Folketingets kommunaludavalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.