Socialminister bebuder reform af tilsyn med anbragte

Af Kim Rosenkilde Nielsen
[email protected]

I januar trådte Barnets Reform i kraft og gjorde det til et krav for kommunerne, at de mindst to gange årligt skal føre tilsyn og have børnesamtaler med anbragte børn. En ny medlemsundersøgelse fra Plejefamiliernes Landsforening viser imidlertid, at kommunerne er meget langt fra at leve op til den lovgivning.

Knap halvdelen af de 150 plejefamilier, der deltager i undersøgelsen, havde i september ikke haft et eneste tilsynsbesøg målrettet det anbragte barn. Og hos de plejefamilier, der har haft tilsynsbesøg, blev der kun i halvdelen af tilfældene talt med det anbragte barn.

- Jeg synes, det er dybt bekymrende, at så mange ikke får talt med barnet under et tilsynsbesøg. Efter min mening kan man umuligt udføre et kvalificeret og grundigt tilsyn, uden at høre barnets egen mening om, hvordan det er at leve i plejefamilien, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til Kommunen.

Hun peger på, at det netop var derfor, at man med Barnets Reform gjorde det lovpligtigt, at der i forbindelse med tilsynet skal tales med barnet, uden at der er en voksen fra anbringelsesstedet til stede.

- Jeg er da også i gang med at se på tilsynsreglerne, som skal reformeres. Undersøgelsen bekræfter desværre nødvendigheden af, at der er behov for at forbedre kommunernes tilsyn, siger ministeren.

Hvor gennemgribende en reform af tilsynet, der vil blive tale om, melder Karen Hækkerup ikke noget om. Det vil SF's socialordfører og formanden for Folketingets socialudvalg, Özlem Cekic, til gengæld gerne give et bud på.

- Alle skiftende socialministre har de seneste år justeret lidt her og der. Men lappeløsninger er ikke nok. Vi skal ikke blot se på enkeltelementer men alle elementer. For tingene hænger sammen, og jeg synes, at kommunerne har alt for mange kasketter på i de her sager, siger Özlem Cekic til Kommunen.

Noget at komme efter
Hun mener derfor, at der sagtens kan blive tale om, at opgaven helt skal fjernes fra kommunerne og henlægges til regionalt regi eller et helt tredje niveau. Og det gælder både for tilsynet med det enkelte barn og det generelle tilsyn med opholdssteder og institutioner.

Mere officielle udemeldinger om hvad der kommer til at ske, vil i første omgang afvente den kulegravning af tilsynet, som tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) satte i gang i sommer efter sagen fra Mern i Vordingborg Kommune. Her blev et plejeforældre par tiltalt for grov vanrøgt af deres plejebørn over en årrække, uden at de kommunale tilsyn havde opfattet, at noget skulle være galt.

Kulegravningen, der bliver lavet i samarbejde med Børnerådet, skulle have været færdigt i november, men er blevet forsinket til engang i december. Det er derfor for tidligt at sige noget om de endelige konklusioner, men Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen vil godt løfte nok på sløret til at sige, at 'der er noget at komme efter.'

- Man kan sige, at vores fornemmelse af at tilsynet fungerer meget varieret i de forskellige kommuner, holder stik, siger Lisbeth Zornig Andersen.

KL: Vi skal lige i gang
I KL tager man i første omgang forbehold for, om opgørelsen fra Plejefamiliernes Landsforening er repræsentativ. Lige over 300 medlemmer er spurgt og 150 har svaret. Men ellers holder formanden for KL's socialudvalg, Jane Findahl (SF), fast på, at loven selvfølgelig skal overholdes.

- Plejefamilierne skal have to tilsynsbesøg om året, og vi skal også tale med børnene. Barnets Reform er en god lov, og det er den vej, vi skal i kommunerne. Men man skal dog huske på, at der er tale om en ny og meget kompleks lovgivning, der først trådte i kraft her 1. januar. Og vejledningen var endda forsinket og kom først i februar, siger Jane Findahl.

Og det tager tid at implementere så omfattende en lovgivning, understreger hun.

Læs mere i avisen Kommunen, der udkommer i morgen