dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Sådan bliver de nye whistleblowerordninger
I Fredericia er en henvendelse fra en whistleblower til tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe om rygterne om hendes forhold til daværende borgmester Jacob Bjerregaard en central del af sagen, som nu efterforskes af politiet. Kommunen havde ikke nogen whistleblowerordning, og derfor strandede henvendelsen hos kommunaldirektøren.
Foto: Peter Leth-Larsen, Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Sådan bliver de nye whistleblowerordninger

Landets byråd er i gang med at beslutte, hvordan ny ordning skal se ud fra december. Anonymitet bliver tilladt, men der er stor forskel på, hvem der skal behandle henvendelser.

Senest 17. december i år skal alle kommuner have en whistleblowerordning, som giver især ansatte mulighed for at blæse i fløjten, hvis de oplever ulovligheder på deres arbejdsplads. Det er besluttet i et EU-direktiv, som blev omsat til dansk lov før sommerferien.

Derfor er de fleste kommuner i disse uger og måneder i gang med at beslutte, hvordan deres ordning skal skrues sammen.

De fleste kommuner har besluttet, at det skal være muligt at anmelde både anonymt og under fuldt navn. De fleste er desuden enige om, at man kun skal kunne anmelde skriftligt eller eventuelt via en lydfil, viser DK Nyt's gennemgang af en lang række kommuners ordninger eller forslag til samme.

Nogle kommuner vælger, at kun ansatte i kommunen kan foretage indberetninger, mens andre også inkluderer løst ansatte, leverandører og andre samarbejdspartnere. 

Til gengæld er der ret stor forskel på, hvem der skal behandle henvendelserne og hvordan.

Internt, eksternt eller hos KL

I Ringkøbing-Skjern vedtog økonomiudvalget i tirsdags at indstille til byrådet, at man køber en "lille pakke" hos KL, hvor KL vurderer indberetninger og sender de relevante videre til et whistleblowerudvalg i kommunen. Desuden vil man indkøbe en it-platform, der kan modtage skriftlige indberetninger og sikre anonymitet for dem, der ønsker det.

Forinden havde kommunen undersøgt erfaringerne og fundet frem til 23 kommuner, som allerede har en whistleblowerordning. Heraf har 11 kommuner placeret funktionen hos borgerrådgiveren, fem har nedsat et udvalg, som typisk består af borgerrådgiveren, en ledelsesrepræsentant og en medarbejderrepræsentant, og fem kommuner har placeret den hos en ansat i byrådssekretariatet eller borgmesterens afdeling.

Skive, Randers, Favrskov, Norddjurs, Horsens og Skanderborg har en fælles borgerrådgiverfunktion, som kommer til at tage sig whistleblowere. Erfaringerne fra de eksisterende ordninger er ifølge Ringkøbing-Skjerns rundspørge, at der kommer fem-ti henvendelser om året.

Udvalg vurderer

Svendborg vedtog tirsdag en model, hvor henvendelser går til et whistleblowerudvalg bestående af en borgerrådgiver, en MED-repræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant, en jurist, en HR-repræsentant og kommunaldirektøren.

Også Svendborg havde forinden indhentet erfaringer fra andre kommuner. Blandt andet Lejre, hvor også borgere og deres pårørende kan foretage indberetninger til borgerrådgiveren, Tønder, hvor henvendelser går via et revisionsfirma, og Fredensborg, hvor det ifølge kommunen gør systemet sårbart, at alle henvendelser skal gå via borgerrådgiveren.

Vordingborg vedtog onsdag aften en ordning, hvor både anonyme og navngivne henvendelser behandles af få udvalgte medarbejdere i en whistleblowerenhed med særlig tavshedspligt. De kan ikke beslutte, om der fx skal ske politianmeldelse, men skal fremlægge meget alvorlige henvendelser for kommunaldirektøren, den øvrige direktion og økonomiudvalget, som beslutter, hvad der skal ske.

Afventer vejledninger

I Ringsted var der i sidste uge lagt op til at godkende, at kommunens ordning placeres hos borgerrådgiveren. Vurderer denne, at sagen bør undersøges nærmere, orienteres den relevante fagdirektør. Er vedkommende selv involveret, orienteres byrådet via borgmesteren.

Sagen blev imidlertid udsat, fordi man vil afvente de endelige vejledninger om lovgivningen. De kan nemlig betyde, at man vil lægge op til en anden beslutning, oplyste borgmester Henrik Hvidesten (V) ved mødets start.

Kommunen forventer ud fra indhentede erfaringer fra eksisterende ordninger, at der vil være 0-10 sager om året, og at en sag kræver 25-30 timer for whistleblowerfunktionen, mens det tager 50-60 timer for administrationen at undersøge forholdene. 

Borgmester er backup

I Kolding vedtog byrådet 31. august at oprette en intern ordning med et udvalg bestående af kommunaldirektøren, næstformanden i hovedudvalget, HR-chefen og borgerrådgiveren. Økonomiudvalget fik dog tilføjet, at hvis indberetningen handler om en af de fire, skal sagen behandles af borgmesteren og 1. og 2. viceborgmesteren.

Kommunen tilbyder anonyme indberetninger, men kan ikke selv opfylde kravet om, at der så skal være en anonym kommunikationsmulighed, og køber sig derfor til en ekstern løsning hos Legalsys. 

Middelfart vedtog først i september en ordning, hvor indberetningerne går til en ekstern leverandør, der screener henvendelserne. Vurderes det, at der skal ske nærmere undersøgelser, overgår de til en whistleblowerenhed i kommunen ledet af stabschefen, som kan inddrage den relevante direktør. Foruden stabschefen består enheden af HR- og arbejdsmiljøchefen og en medarbejder fra personalejura. Hvis der opstår habilitetsproblemer, overtager den eksterne leverandør sagsbehandlingen.

Administrationen blev bemyndiget til at vælge leverandør, og desuden vedtog byrådet, at ordningen skal evalueres allerede efter et år.

Ishøj har haft en ordning siden nytår, og i foråret blev den udvidet til ikke kun at omfatte ansatte, men også samarbejdspartnere. Alle henvendelser går her til borgerrådgiveren.