Nyt studie undersøger Superliga-stadions værdi for borgerne

Det er ofte med en stor portion stolthed, hvis byens fodboldhold skulle nå op i landets bedste fodboldrække for mændene, Superligaen. 

Men mens champagneproppen måske springer blandt spillere og fans, så kan det sætte lokalpolitikerne i en tvungen baghånd. For i takt med at fodboldscenen vokser, så stiger kravene for hjemmebanen og stadions, som oftest er ejet af kommunerne.

Derfor kan en oprykning til Superligaen for et hold, der ikke har været med i den øverste række før, udløse en solid millionregning til resten af kommunen. 

Den situation stod Fredericia eksempelvis i, da de for første gang rykkede op i Superligaen.

- Det er noget, som vi skal overholde, og så kan vi være enige i dem eller ej. Det er betingelserne for at være i superligaen, og det er et krav, som vi som menige byrådspolitikere ikke kan gøre så meget for at ændre, fortalte Peder Tind (V), formand for Kultur- og Idrætsudvalget til DK Nyt før sommeren.

Et lignende scenarie stod Helsingør foran, da FC Helsingør havde kurs mod oprykning i 2021/22-sæsonen.

Klubben endte ikke med at rykke op, men scenariet og forundersøgelser til et nyt stadion er nu blevet genstand for et nyt studie fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet, der undersøgte værdien for kommunens borgere af at opgradere et 1. divisionsstadion til superligastandard.

Betinget værdisætning

Til at prissætte den samlede værdi af en stadionopgradering skelner forskerne mellem to typer af værdier: Brugs- og ikke-brugsværdier. 

Brugsværdierne relaterer sig direkte til de værdier, som brugerne af stadion vil opleve. Bedre oplevelser og flere mennesker på stadion, mere attraktive modstandere i Superligaen, ligesom klubben har mulighed for at tiltrække brugsværdier gennem fx VIP-pladser, som vil kunne opføres i forbindelse med stadionopgraderingen. 

Der er dog de såkaldte ikke-brugsværdier, som handler om de ting, der er lidt sværere at mål. 

For sportslig succes fører også til øget begejstring, stolthed, værdi ved at være fan eller følge klubben, som principielt kan komme alle borgere til gavn.

Og mens det er klubberne selv, der kan hente en økonomisk gevinst af brugsværdierne, så kan kommunen får gavn af de blødere, ikke-brugsværdier som stærkere tilknytning til lokalområdet. 

Ud fra et kommunalt perspektiv kan en klubs beslutning om at flytte kampe ud af kommunen dermed kunne føre til et velfærdstab for borgerne. Således kan kommunerne retfærdiggøre at give offentlig støtte til at opgradere stadions i det omfang, de samlede ikke-brugsværdier ved at opfylde kravene overstiger de samlede offentlige omkostninger ved en opgradering. 

Hvor meget er du villig til at betale? 

Til at undersøge ikke-brugsværdierne har forskerne blandt andet spurgt borgerne, hvad de i et hypotetisk scenarie ville være villige til at betale for, at FC Helsingør kunne spille på et stadion, der lever op til superligakravene. Hvis ikke vil det betyde, at hjemmeholdet måtte flytte sine hjemmekampe til et stadion uden for Helsingør Kommune, hvis klubben rykker op i Superligaen.

Her blev borgerne præsenteret for en tilfældigt udvalgte skattebeløb, som det ville koste deres husstand i ti år, hvis det blev besluttet at opgradere Helsingør Stadion, hvorefter de blev bedt om at stemme for eller imod opgraderingen. 

Svarene på undersøgelsen er brugt som basis for at beregne betalingsviljen og isolere ikke-brugsværdierne.

Estimaterne varierer baseret på forskellige antagelser i analysen, men overordnet  beløber de estimerede ikke-brugsværdier sig til mellem 43 og 87 mio. kr. for de 30.176 husstande i Helsingør Kommune. Til sammenligning estimeres brugsværdierne til at udgøre 25-45 mio. kr.

Dermed udgør de estimerede ikke-brugsværdier 56-121 pct. af de budgetterede udgifter til at opgradere anlægget, som Sweco vurderer til at ligge omkring 72-76,5 mio. kr. Forskerne påpeger dog, at stadionprojekter typisk går over budget. Hvis man antager en budgetoverskridelse på 40 pct., udgør ikke-brugsværdierne i stedet 40-86 pct. af de samlede omkostninger.

Forskerne konkluderer derfor, at selvom ikke-brugsværdierne næppe kan forsvare en fuldt offentligt finansieret opgradering af Helsingør Stadion, retfærdiggør de en betydelig offentlig støtte på mindst 43 mio. kr.

Forskerne hæfter sig dog ved, at langt størstedelen af værdien kan forklares med, at borgerne ifølge undersøgelsen vil undgå, at klubben flytter fra kommunen, hvis holdet rykker op i Superligaen.

Endte i nedrykning

Det endte dog som bekendt ikke med en oprykning for FC Helsingør. Efterfølgende er klubben desuden rykket ned i 2. division, hvilket viser, at det kan være en risikabel investering, da sportslykken hurtigt kan vende.

Det var også noget, som Peder Tind fra Fredericia var opmærksom på, da byrådet gav sin støtte til stadionopgraderinger. 

- Det er fantastisk, at vi har så mange forskellige byer, som får mulighed for at spille med i Superligaen, men der er ingen fribillet til Superligaen. Vi har set store byer som Odense og Aalborg rykke ned i 1. division og blive erstattet af nye hold. 

- Måske bør man derfor kigge på rammerne, så vi om et par år ikke står i en situation, hvor vi har en række store, halvtomme stadions i både Superligaen og 1. division. Der er trods alt forskellige forudsætninger, om det er hold fra Fredericia, hvor vi er 50.000 borgere, eller om man er et hold fra Hobro eller Odense.